Første Tessalonikerbrev kapitel 2! Del 3

Første Tessalonikerbrev kapitel 2 del 3

 Hvad Paulus siger om sit ophold i Tessalomikermenigheden.

 Vi læser versene: 4-8: ”men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte.  Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed – det er Gud vidne på!  Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre,  og det skønt vi som Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn,  sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer.”

Paulus ransager både sig selv og sit team og kommer til dette resultat

 

 

  1. Vi forkynder det Gud vil vi skal sige.
  2. Vi forsøger ikke at behage mennesker.
  3. Vi optræder ikke med smiger.
  4. Vi har heller ingen skjulte motiver.
  5. Vi søger heller ikke efter menneskers anerkendelse.
  6. Vi har også rettigheder som alle andre; men det var ikke så vigtigt for os.
  7. Vi har været som en mor der viser ømhed. Vi har givet vores liv for jer.
  8. Årsagen: Vi holder af jer.

Det var disse otte punkter der var med i Paulus´ bedømmelse af sig selv og sit team. Det er noget vi kan bruge i dag. Vi kan ransage os selv ligesom Paulus.

Det er vigtigt at forkynde det som Gud vil vi skal sige. Vi taler ikke ud fra vores eget; men siger det Helligånden lægger os i munden. Det er et åndeligt sprog mange ikke forstår. Det betyder ganske enkelt, at forkyndelse skal forberedes sammen med Gud i bøn og overgivelse. Det skal være Guds Ord til menigheden og ikke vores egne ord. Det er kun Helligånden der kan åbenbare Kristus. Vi må lære at samarbejde med Helligånden.

Det er ikke altid det der siges, behager mennesker; men det vigtigste er at det Gud vil skal siges, bliver sagt. Det kan give ubehageligheder for den der stiller sig til rådighed. Paulus siger: Vi optræder ikke med smiger. Der er ingen forsøg på at søge populariteten. Det handler om at lade Gud få sin vej og vilje i det der sker. Der bør heller ikke være nogle skjulte motiver, der vi forsøger at opnå egen vinding. Det handler ikke om mennesker; men det handler om lydighed mod Gud. Menneskers anerkendelse er ikke det væsentlige; men det er altid godt med åbne hjerter, og møde mennesker der opmuntrer og er taknemmelige; men vi skal ikke være afhængige af det.

Ofte hører vi og lærer vi om faderrollen; når det gælder lederskab; men her er det moderlige i højsædet. Det kan være fordi der er mange nye i troen, og de behøver mælk. De kan ikke tåle fast føde. Dette er med tanke på åndelig mad. I forkyndelse indgår åndelig føde

Paulus’ slutreplik: Vi har givet vores liv for jer. Vi elsker jer.

Denne replik er da en god sammenligning med Jesus som gav sit liv for os. Alt sammen på grund af kærligheden både til Gud og mennesker.

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu en WordPress-blog