Første Tessalonikerbrev kapitel 2!
Del 2.
Vers 2: ”men skønt vi, som I ved, lige var blevet plaget og mishandlet i Filippi, fandt vi frimodighed i vor Gud til at forkynde hans evangelium for jer under megen kamp.”
Her er der noget vi kan opdage, som et virkeligt forbillede. Tænk, at de efter at have været i Filippi, og der havde gjort den erfaring, at de blev udsat for tortur, alligevel fortsætter til Thessaloniki.
Når vi forestiller os tiden de levede i, var det at udsprede evangeliet forbundet med kamp og strid, og i en hel anden form, end de fleste af os har oplevet. Der findes lande også i vores tid, hvor der er forfølgelse af kristne.
Den anden side er også forbundet med store anstrengelser. Strækningen mellem Filippi og Thessaloniki er ca. 160 km. På den tid var der ingen flyvemaskiner, tog eller bil. Det man havde på den tid, var to ben. Vi konstaterer at de var på vandring fra sted til sted. Det vil tage ca. 30 timer at spadsere mellem de to byer.
I dag med bus ville det tag 3 timer og 20 minutter.
Både Filippi menigheden og Thessaloniki menigheden sørgede for Paulus.
Filipperbrevet kapitel 4 vers 14-16: ”Alligevel var det smukt af jer at gøre fælles sag med mig i min nød. I ved jo også selv, filippere, at i evangeliets første tid, da jeg drog bort fra Makedonien, var der ingen anden menighed end jer, der stod sammen med mig om udgifter og indtægter. Også i Thessalonika sendte I mig indtil flere gange, hvad jeg havde brug for.”
Der var meget fokus på forkyndelse i hvert fald set fra Paulus’ side. Han kunne komme i nød; men der var to menigheder som omtales her i Bibelen. De sørgede for Paulus, og sikkert også teamet han havde med sig. Gud sørgede i hvert fald for dem.
Vers 3: ”Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte.”
Paulus slog fast at deres forkyndelse ikke var vildfarelse; det var sandhed, indsigt og klarhed. Selvom de fik meget modstand vidste de, at Gud havde haft indflydelse på alt det der var sket.
Erkendelse er at acceptere sandheden eller virkeligheden.
Vildfarelse er en hel forkert opfattelse af virkeligheden. Det er en tilstand af at man tager fejl, at man tror noget som ikke passer.
Paulus pointerede at de havde rene motiver, og det er noget vi også må forstå, for at vi kan tillade os, at overhovedet vidne om hvad vi har været med til.
Det er at være ansvarsbevidst, så jo Paulus og hans team, de var og havde rene motiver. De ville heller ikke behage mennesker hverken med ord eller i deres væsen.
Alt handlede om at tjene og ære Gud.
