Første Tessalonikerbrev kapitel 1!

Del 4

Vers 8-10: ”Fra jer har Herrens ord givet genlyd ikke blot i Makedonien og Akaja; nej, alle vegne er jeres tro på Gud nået hen, så vi ikke behøver at tale om det.  Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud  og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.”

Hvilke tanker kommer til os når vi læser disse vers?

Jeg deler mine tanker, og det er tilladt for dig at gøre selvstudie. Gud vil også give dig tanker i forbindelse med det læste. Det jeg skriver, er mine Gudgivne tanker. Nogle gange kan tankerne samstemme, og andre gange er det supplerende. Sådan er det med alt Gud står bag.

Vers 8 og 9 som vi har læst, fokuserer meget på Guds Ord, som virkelig har gjort en forskel ikke bare i Thessalonike menigheden; men også i de omkring liggende steder. Det er netop sådan det fungerer når vi taler om vækkelse. Guds Ord rige går frem på jorden; når mennesker tager imod Guds Ord.

Folk fortæller selv om hvad de har oplevet, og at der var åbne døre, da Guds tjenere nåede frem. Mange vidnesbyrd er en bekræftelse, og et tegn på at det har båret frugt. Det har ikke været forgæves. Stor tak til Gud.

Det sidste vers lægger vægt på fremtiden: Når vi er Jesus troende, er vi fast besluttede på at tjene Gud. Det er den ene side. Den anden side er, at se frem til den dag Jesus kommer tilbage. Jesus som Gud oprejste fra de døde, vil en dag komme tilbage på Guds befaling, for at hente os hjem. Gud vil befri os fra den kommende vrede.

Der er et parallelskriftsted som vi kan tilføje i vores studie.

Titusbrev kapitel 2 vers 13-14: ”mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed.  Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.”

Her forklares det lidt mere detaljeret, hvad Jesus genkomst er for noget. Jesus kommer til syne i al sin herlighed. Hvad betyder det? Når det handler om åndelighed, er det guddommeligt og uforklarligt. Når Gud står bag, kan det ikke forklares; men det er noget der erfares. Når et menneske tager imod Jesus, sker der noget i menneskets indre, som bekræfter en samhørighed. Det er guddommeligt og kan ikke forklares. Det samme gælder Jesu genkomst. Bibelen beskriver hvad der sker; men oplevelsen kan ikke forklares.

Når vi studerer Tessalonikerbrevet, er der meget som skal erfares. Det er kun troens vej, som kan give os erfaringen, det er kommet til os gennem overbevisning. Det er Gud der manifesterer sig i mennesket så stærkt, at det skaber noget nyt og overbevisende i mennesket, at det forvandles. Det nye som er sket, vil vi jo gerne dele med andre; men det er bare sådan, at det kan ikke forklares; men når vi vidner om det til andre, vil vi gerne at andre omkring os, skal opleve det vi taler om, og gøre den samme erfaring.

Når det gælder Jesu genkomst, er det så utroligt storslået det der kommer at ske. Det er umuligt at forstå med forstanden, kun gennem troen, kan vi overbevises om at det kommer at ske. Det sætter os i vente tilstand, som skaber en længsel i vores ånd efter at møde Jesus.

Når vi taler om disse åndelige ting, opstår let spørgsmålet: Hvad er den største velsignelse?

Det er bare så svært at vælge ud noget specifikt, for alt det Gud står bag er en velsignelse for mennesket. Det er så fantastisk at være en Jesus troende, kan bare anbefale dette liv til andre. Hvor er det sørgeligt, at så mange ikke tager imod Jesus. Mange er blevet konfronteret med budskabet; men har takket nej eller også får de aldrig taget et standpunkt. Det er så almindeligt i vores dage, at tale om alt muligt mellem himmel og jord; men desværre også almindeligt at være passiviseret på en sådan måde, at der aldrig bliver taget en beslutning.

Til slut skal vi dele en kommentar, som er kommet fra Martin Luther:

Lad os leve som om Kristus blev korsfæstet i går, stod op i dag og kommer igen i morgen.

Her ud af denne udtalelse forstår vi at; også Martin Luther underviste om Jesu genkomst.

Et fremmed ord vi bruger for at definere de sidste dage, den sidste tid, endens tid, er: apokalyptisk.

Hvad betyder: Apokalyptisk?

Når vi betragter vores tid, er det let at se, at vi lever i en afkristnet tid; hvor de kristne normer, og Guds Ord ignoreres. Det er noget der udløser apokalyptiske tider.

Apokalyptisk er et græsk ord som åbenbarer, eller afslører et verdensforløb, som ryster vores grundvold. Vores samfund har altid været forbundet med kristen tro; men nu er den kristne grundvold ved at falde sammen. Det vil forårsage en usikker verden, med katastrofer af forskellige slags, i en dimension som vi overhovedet ikke kan forestille os. Katastrofer som begynder med klimaforandringer, krig som kan betyde atomkrig. En tilstand vi ikke kan forestille os, når det gælder, hvad det indebærer. – I dets følge kan der også opstå pandemier. Vi bliver i den grad rådvilde og hjælpeløse. I vores ellers så sikre og velopbyggede verden bliver vi vidner til destruktive og ødelæggende tendenser, som ingen nogensinde i historien har oplevet.

Vi kan også læse i Bibelens sidste bog Johannes Åbenbaring om ende tidens begivenheder.

Apokalyptisk betyder forudsigelse af eller en konfrontation af noget ødelæggende destruktivt. Vi bliver involveret i katastrofer og ødelæggelser,  som vi aldrig har kunnet forestille os.

Endetiden taler om Jesu genkomst og den store trængsel. Optakten til dette er, at forstå sig på at tyde tidens tegn.

I Guds perspektiv er det et opgør med alt ondskaben, og en oprettelse af en ny verden. Ofte har jeg hørt mennesker spørge: Hvorfor gør Gud ikke noget for at bekæmpe ondskaben? Apokalyptiske tider er netop svaret og konsekvenserne af ondskab og frafald, konsekvenserne af Guds fornægtelse. Guds opgør med ondskaben, skaber den nye verden, og intet menneske har indflydelse på det der sker. Det løber mennesket af hænde, og gør selv den bedste til skamme. Det eneste vi kan gøre som mennesker er at kapitulere, omvende os, lægge vores liv i Guds hænder.

Bare Gud kan redde mennesket fra fortabelsens forbandelse.

Johannes Evangeliet kapitel 3 vers 16: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”