Første Tessalonikerbrev kapitel 1!
Del 3
Vers 4: ”Brødre, I som er elsket af Gud, vi ved, at I er udvalgt; ”

To ord der hænger sammen: Elsket – Udvalgt.


Selve Guds væsen er kærlighed. En skaber elsker det skabte. Gud har skabt mennesket, og som følge deraf er vi elskede af Ham.
Da synden kom ind i verden, blev vi adskilte fra Gud. Gud viste da hvor højt Han elskede os. Gud ville gøre alt for at redde os. Han ordnede en frelses plan.
Han gav os sin Søn. Jesus var Hans navn. Han gav sit liv for os. Det er en ufattelig stor kærlighed Gud har vist os. Det er helt ubegribeligt. Vi kan ikke gøre os fortjent til det. Det er nåde og kærlighed alt sammen.
Hvad vil det sige at være udvalgt? – Kan jeg blive en af Guds udvalgte?
At være udvalgt betyder at vi også vælger Ham. Vi er udvalgte fordi vi lader Ham råde i vores liv, frem for alt andet. Det er ikke sådan at Gud har en liste over alle Hans yndlingsbørn. Det er let at komme til den opfattelse; fordi vi ser det jo ibland mennesker, også bland kristne at yndlingsbørn er de foretrukne.
Spørgsmålet er da relevant: Kan jeg blive en af Guds udvalgte? Det er let at få den tanke, at jeg i hvert fald ikke er med på den liste.
Vi læser jo også et skriftsted i Bibelen: Mattæus Evangeliet kapitel 22 vers 14: ”Thi mange er kaldede; men få er udvalgte.” Gud kalder på de mange; men de giver ingen respons, men de der svarer ja på kaldelsen er udvalgt.

Udvalgt til hvad? Det er så let at misforstå et vers taget ud af sit sammenhæng. Ofte for vi de helt forkerte tanker, også om os selv, og da føler man sig så ubetydelig, at man bestemt ikke kan være udvalgt.
En negativ tanke: Jeg kommer aldrig til at være noget særligt i Gud øjne. Når man ikke synes at være noget særligt i menneskers øjne, er det let at komme til samme resultat når det gælder Gud.
Det er kun yndlingsbørn der får bønnesvar, som arver velsignelsen, eller får erfare Guds løfter.
Hvad kræves det for at modtage Guds velsignelser?
Gud kræver ingenting, kun at svare på kaldelsen med et ja.
Kom til mig siger Jesus! Her skal der handles, og åbnes op, og tages imod.
Vi kan alle blive Guds udvalgte på grund af Jesus Kristus.
Vers 5: ”for vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished, og I ved, at sådan færdedes vi hos jer for jeres skyld.”
Her læser vi igen om Paulus, at han udtrykker sig selv som: Vort (vores).
Evangeliet var ikke bare ord; men det var kraft og med Helligånden og fuld vished. – Det var sådan vi færdedes hos jer.
Paulus sagde igen: Vi – Det var ikke kun ham selv. Han havde et helt team med sig. I brevets indledning omtales tre personer: Paulus, Silas og Timoteus.
Vers 6-7: ”I efterlignede os, og Herren, og I tog under stor trængsel imod ordet, glade i Helligånden, så I er blevet et forbillede, for alle de troende i Makedonien og Akaja.”

Paulus ser for sine øjne et godt resultat. Tessalonikermenigheden blev inspireret af Paulus teamet og de kunne gå i deres fodspor. De tog imod evangeliet under stor trængsel; men glade i Helligånden.
En Helligåndens glæde er guddommeligt: En frugt af Ånden. Galaterbrevet kapitel 5 vers 22-23: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!”
Fantastisk at de var forbilleder for andre, alle de troende i hele området.
