Første Tessalonikerbrev kapitel 1!
Del 2
Vers 2: ”Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt.”
Paulus er et stort eksempel, som vi kan lære af når det gælder aposteltjeneste. Når en menighed blev dannet, var det ligesom ens eget barn. – Der var stor omsorg fra Paulus´ side. Her takker han Gud for dem. Han udtaler sig ikke som jeg; men som vi.
Vers 3: ”over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus. ”
Når man er fyldt i sit hjerte med tak for menigheden, er tankerne selvfølgelig også med. Paulus tænker på hvad, og det de udretter i troen. Hele tiden skriver han vi. Han taler også på de andres vegne. Den praktiske del af deres tro, er måden de viser troen på. De er bevidste om, at de skal præsentere Guds rige på en værdig måde. Blandt andet med tanke på den måde de tog imod Ordet.
Tre ting fik Paulus øje på: Deres gerninger i troen. – Deres arbejde i kærlighed. – Udholdenhed. Det var ikke altid let; men de holdt fast ved håbet. De var fulde af forventning og de var åbne overfor Gud.
Når vi er åben overfor Gud, har vi indstillet hjertet til at være modtagelig, både når det gælder kærlighed og vejledning; men også nærvær. Der er mange nuancer i forbindelse med hjertets indstilling. Vi kan også nævne oprigtighed, ydmyghed og tillid.
Vi har den overbevisning at Gud elsker os, er interesseret i os, og som følge deraf har HAN også en plan for vores liv. Har vi den rette hjertets indstilling er vi så nær Gud, og da kan vi forstå hvad planen går ud på. Vores fokus flyttes fra det vi eller andre mennesker synes, og i stedet til det Gud synes.
Hvordan åbner vi vores hjerter til Ham? Svaret er: Lære os at lytte, høre Hans stemme. Ligeledes kommunicerer vi ved at tale med og til Ham. Vi både taler og lytter. Vi vænner os til Gud gennem bøn, da er vi forbundet med Ham og i Hans nærvær.
Nogle gange skal vi også håndtere det der er indeni os, og her kommer Gud os til undsætning.
Salme 62 vers 5-8: ”De planlægger kun svig, de bruger løgn for at lede på afveje, med munden velsigner de, men i deres indre forbander de. Kun hos Gud finder min sjæl ro, for mit håb kommer fra ham. Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler. Hos Gud er min hjælp og min ære, min sikre tilflugtsklippe er hos Gud.”
Når vi taler med Gud, deler vi vores tanker med Ham, og derefter lytter vi på svaret. Hjertets indstilling indebærer at stole på Gud, selv når livet er udfordrende. Hjertets indstilling er ydmyghed, viser at jeg har behov, og er villig til at lade Gud råde og ikke mindst taknemlighed, som jeg bør udtrykke gennem at sige tak til Gud for alle Hans velsignelser.
