Benaja!

Benaja!

Benaja var en mand som trives med at slås. Det var ikke nok for ham at slås med mennesker som kæmpede som løver. Han kunne ikke tilfredsstilles med noget mindre end en kamp med en rigtig løve. For ham var det den mulighed han havde ventet på, det som kunne bevise værdien af en levende tro på en levende Gud. De fleste mennesker ville have ventet en bedre arena end en brønd.

Det var ikke muligt at flygte fra en brønd. Når han først var der sammen med løven, måtte han kæmpe kampen ud, og alt dette på en dag hvor der var snevejr. En snestorm kunne få en hvilken som helst mand til at undskylde sig,  så han kunne slippe for at blive konfronteret med løven; men Benaja var ikke ude efter undskyldninger. Han havde ikke lyst til at vente på bedre vejr.

Vanskeligheder tjente bare som sporer for hans tro, og han vandt hæder – noget vi også vil – ved at stille sig ansigt til ansigt med vanskelighederne og triumfere over modstanden.

Vi kan læse om Benaja i 2. Samuels bog kapitel 23 vers 20-23.

 

 

Endnu en WordPress-blog