Livet helt og fuldt!

Nu er det påske højtid med opstandelsesbudskabet. Jesus har sejret og den sejr har banet vejen for menneskets frihed.
Når vi angrer vores synder, tilgiver Gud os. Vi ikke bare er tilgivet; men Gud velsigner og godtgør også alt vi har tabt på grund af vores syndige tilstand.
Dette løfte kan vi læse om i Joels bog kapitel 2 vers 19: ”Herren siger til sit folk: Se, jeg sender jer korn, vin og olie, så I bliver mætte. Jeg gør jer ikke mere til spot blandt folkeslagene.”
Ordet spot kan oversættes til vanære eller skam.
Hvilket løfte fra Gud til sine børn (sit folk). Gud vil møde alle vores behov og mætte os med det gode. Gud siger: Jeg vil være Jahve Jirah – den som sørger for jer.
Den sejr Jesus har tilvejebragt forener os med vores Skaber Gud.

Det betyder: Han vil ikke mere lade os blive til spot, vanære eller skam. Vi er velsignede af Gud. Han mener at vi ikke længere skal være skamfulde over det fjenden har gjort.
Vores situation er blevet forandret, fordi vi har fået et nyt liv på grund af Jesus, som sejrede over syndens konsekvens og dom. Nu bliver Gud æret for hvad Han har gjort i vores liv.
Vi er nu Guds børn og Han vil som vores Far forsvare os, og få os at juble over den sejr Han har vundet til os.
Joels bog kapitel 2 vers 23: ”Zions sønner, I skal juble og glæde jer over Herren jeres Gud; for han giver jer regnen til retfærdighed, han sender jer regnskyl, efterårsregn og forårsregn som før.”
Tænk på det når du spadserer rundt i regnvejr. – Det er velsignelse og al god grund til at synge og juble ind for Herren.

Gud lover ikke bare at møde alle vores behov, tage bort vores vanære og give os et liv i overflod. Han vil også give os godtgørelse for de afgrøder som er blevet ædt op af græshopperne.
Joels bog kapitel 2 vers 25: ”Jeg erstatter jer de år, da græshoppen åd, da larven, gnaveren og bideren åd, min store hærstyrke, som jeg sendte imod jer.”

Ordet godtgørelse eller erstatning er ordet ”shelam” som ligner det hebræiske ord ”shalom” – Shalom betyder fred og dækker også ordet lægedom. I dette tilfælde betyder ordet godtgørelse, for den fred og den helhed som Gud vil tilføje vores liv.
Denne fred beskrives som lægedom uden mén eller ar.
Hvilken opdagelse at gøre, når vi læser Bibelen. – Herre er det virkelig mulig?
Jeg har altid vist at Gud vil tilgive og helbrede os ; men at arene og sårene ville stå tilbage, som noget vi altid vil kunne mindes. Når vi taler om at mindes, så er det en tilbagevendende smerte vi mindes. Min tanke har altid været, at sådan er det.
Det vi her opdager er virkelig noget der forandrer vores fremtid. Jesus vil læge vores sår så fuldstændigt, at der ikke vil være nogen smerte, ej heller ar eller mærker, som hele tiden vil fremstå, og konfrontere os med det som har været.
Verset vi har læst (2:25) her foroven, er lidt anderledes oversat på svensk, og jeg synes det giver en bedre forståelse. Jeg oversætter verset direkte fra svensk oversættelse, for at give den forståelse, som det vi her taler om, vil give os.
”Jeg skal give jer godtgørelse for de afgrøder som er blevet ædt op af græshopperne.”
Dette vers betyder at Herren vil godtgøre os de omstændigheder eller de områder i livet som fjenden har stjålet fra os. Guds nåde og barmhjertighed er så stor, at Han kan og vil godtgøre alle svigt og forventninger, og genoprette eller give os nye relationer bedre end de forrige.

Det som kan hindre os Guds velsignelse, er os selv. Vi må vende om, og tage imod det som Gud vil give os. Det er som om Gud siger: Jeg har ventet på jer. Jeg skal helbrede jer – uden at efterlade sår og grimme ar.
Når vi gør det, vi skal gøre, da vil Gud også gøre det Han vil gøre; nemlig opfylde sine løfter over vores liv. – Det betyder at opstandelseslivet, genoprettelsen kommer at eje rum. Det betyder at fjenden ikke længere kan stjæle og ødelægge vores liv. Gud er trofast, og Han gør sit værk i os, genoprettelses, opstandelses underet i vore liv.
Hvorfor? Fordi Gud elsker os.
Født på ny!
En ny kristen er et menneske der er blevet født på ny. Forrige artikel handlede om retfærdiggørelsen, og det er netop begyndelsen til et nyt liv. Retfærdiggørelsen er et værk af Gud, som Jesus forårsagede, da Han gav sit liv for os.
Retfærdiggørelsesunderet har givet os et helt nyt liv. Et nyt liv skaber forandringer, nye interesser og et helt andet fællesskab. Det gamle liv har ligesom mistet sin magt. Det gamle fællesskab i baren føltes tomt. Sproget forandres og hverdagen fyldes med helt andre aktiviteter.
Opdagelsen over det der sker, overbeviser mig om at jeg er blevet født på ny. Det er åndeligt og guddommeligt. Det er svært at forklare eller forstå; men det erfares.
Et nyt menneske med et nyt hjerte.
Født på ny har noget med barnefødsel at gøre. Paulus bruger ofte ordet adoption. Vi bliver adopteret ind i Guds familie. Johannes taler om at blive født på ny, at blive født af Gud. De som er født af Gud, synder ikke, for Guds sæd bliver i ham. Han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
Første Johannes brev kapitel 3 vers 9: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.”
Vi fristes til at synde, og vores gamle liv tager over ind imellem. Vi er ikke fuldkomne; men vi længes i vores hjerte efter det fuldkomne, og det at være som Jesus.
Vores syndige natur forandres i en helliggørelsesproces. I vores hjerte vil vi behage Gud; fordi vi elsker Ham.
Korset er årsagen til forandringen. Bibelstudium og undervisning lærer mig mere og mere om hvad kristenlivet indebærer.
Hvordan bliver jeg født på ny? Når jeg forstår, at jeg er en synder, og at jeg behøver Guds tilgivelse; da er jeg moden til høst. Et menneske som beder: Kære Jesus: Tilgiv mig mine synder, vil opleve dette uforklarlige frelsesunder.
Korsets budskab er budskabet om Jesus der gav sit liv for at frelse mig. Et menneske som bliver født på ny, opdager at Gud findes. Når jeg beder til Gud, er himlen åben. Han bor ved troen i mit hjerte. Korset der Jesus gav sit liv er hemmeligheden, åbenbaret til mennesket. Hvilken opdagelse, revolutionerende.
Korsets dårskab er Guds visdom!
Første Korinter brevet kapitel 1 vers 18: ”For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft.”



