Brevet til Tessalonikerne!

Brevet til Tessalonikerne!
Paulus skriver breve til menighederne.

De fleste bøger i Det Nye Testamente er brev (epistler), skrevet til en person eller en menighed. For at forstå brevene bedre, burde du finde ud af lidt om baggrunden. Find ud af hvem som skrev brevet, hvem det blev skrevet til og hovedemnet i Bibelen. Det første kapitel indeholder disse tre punkter.

Hvor er Thessaloniki?

Thessalonikki

En god vane er at lokalisere steder som bliver nævnt i Bibelen på et kort. Bagerst i Bibelen findes der kortblade; men du kan også bruge Atlas eller finde et kort på internet. Find Thessaloniki på et gammelt kort over Grækenland. Du kan sikkert finde noget bagerst i Bibelen. På Bibelens tid hed Grækenland Makedonien i nord og Alaia mod syd.

Thessaloniki hedder nu Saloniki lå ved en stor hovedvej i nord som strakte sig helt fra Rom til de østlige middelhavslande.

Det var en storby i Makedonien på Paulus’ tid. (Paulus levede til ca. 66. e.Kr.)

Hvordan blev menigheden dannet?

Forkyndelse og forfølgelse i Thessalonikki

Menigheden blev grundlagt ca. i år 50–51 e.Kr. Det kan vi læse om i Apostlenes Gerninger kapitel 17 vers 1-9.13: ”De rejste gennem Amfipolis og Apollonia og nåede til Thessalonika, hvor jøderne havde en synagoge.  Efter sædvane gik Paulus hen til dem, og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem ud fra Skrifterne.  Han udlagde dem og forklarede, at Kristus måtte lide og stå op fra de døde, og sagde: »Denne Jesus, som jeg forkynder for jer, er Kristus.«  Nogle af jøderne blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas, og det gjorde også mange gudfrygtige grækere og ikke få fornemme kvinder.

Men jøderne blev misundelige og fik nogle dårlige mennesker fra gaden med sig, og de lavede opløb og uro i byen. De stormede Jasons hus og ledte efter Paulus og Silas for at bringe dem for folkeforsamlingen.  Da de ikke kunne finde dem, slæbte de Jason og nogle af brødrene for bystyrets medlemmer og råbte: »De folk, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil,  og dem har Jason givet husly. De handler alle i modstrid med kejserens forskrifter, for de siger, at en anden er konge, nemlig Jesus.«  Det skræmte folkemængden og bystyrets medlemmer at høre dette.  Men da de fik stillet sikkerhed af Jason og de andre, løslod de dem.”

”Men da jøderne i Thessalonika erfarede, at Paulus også forkyndte Guds ord i Berøa, kom de og skabte også dér usikkerhed og uro blandt folkeskarerne.”

Da Paulus kom til Thessaloniki: – Han startede op med at gå ind i synagogen, for at samtale med folk. Han udlagde Skrifterne for dem, og lod dem forstå evangeliet om Jesus.

Paulus fik begynde fra bar bund. To spørgsmål for at finde ud af hvordan man griber det an; når man skal starte fra begyndelsen.

Hvor begyndte han at forkynde? –  Hvad var indeholdet i budskabet?

Paulus havde to områder han ville nå. Sine egne landsmænd i synagogen og grækerne.

Paulus fik en høst: Nogle af jøderne fik han overbevist, og de sluttede sig til Paulus og Silas. Det samme skete også bland grækerne, ikke så få af de fornemme kvinder.

Jasons hus

Men jøderne blev misundelige, og de fandt nogle dårlige mennesker; som de kunne få til at lave ballade og uro, Paulus holdt til i Jasons hus, altså havde Paulus etableret en husmenighed i Jasons hus.

De ville have fat i Paulus og Silas; men de var forsvundet. Det gik i stedet ud over Jason. Kommentarerne hos myndighederne lød: Nu er disse ballademagere også kommet hertil, og de samles i Jasons hus.

Senere fandt jøderne ud af; hvor Paulus og Silas opholdt sig,  at de holdt møder i Berøa. Dertil kom så også jøderne, og skabte stor usikkerhed og uro også der.

Jo, man kan vist roligt sige, at når Paulus kom til et sted gik det aldrig stille af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu en WordPress-blog