Fastens fordele!
- Fasten er et meget virkningsfuldt middel til at svække ukontrollable fysiske begær.
Faste formindsker ethvert naturligt begær og hjælper os med at få det under åndens kontrol i vores liv.
- Fasten er nyttig i tider, hvor man plages af særlige fristelser og må trænge ind på Gud for at få udfrielse eller man skal klare vanskelige og betydningsfulde opgaver.
Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 3: ”Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige.”
Apostlenes Gerninger kapitel 14 vers 20b-26: ”En anden skal overtage hans embede. Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes’ dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.« De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias, og bad: »Herre, du, som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort til det sted, hvor han hører til.« Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.”
- Fasten er betydningsfuld, når man ønsker en tilkendegivelse af Guds vilje, før man skal træffe afgørende og kritiske beslutninger.
Faste kan nemlig hjælpe os ind i en dybere åndelig erkendelse.
Faste og bøn sammen med bibellæsning styrker troen og kan berede os til at udføre mægtige gerninger for Gud.
Mattæus Evangeliet kapitel 17 vers 19-21: ”Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. Den slags fordrives kun ved bøn og faste.«”
I krisetider eller under sygdom ved vores legeme automatisk, hvad der bør gøres, idet det lukker af for appetitten til mad og kræver hvile. Under alvorlige sygdom er det at spise faktisk en hindring. Faste og bøn bringer os nærmere til Gud og åbner vejen for helbredelse.