Hvilke holdninger til lidelse finder du hos disse mennesker?

Apostlene: Apostlenes Gerninger kapitel 5 vers 40-41: ”og kaldte apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem.  De forlod så rådssalen, glade, fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld.”

Apostlene var det store eksempel på at de ikke lod sig kue. De blev pisket og de fik forbud om at tale tro. –  da de gik fra rådsalen var de glade.

Vi kan læse om hvordan de fortsatte på trods af de svære lidelser. Piskeslag og forfølgelse.

Hvordan reagerede de: De var glade. De så det som en ære at blive vanæret.

Vers  42: ”Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.”

Stefanus: Apostlenes Gerninger kapitel 7 vers  59-60: ”Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!«  Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen.”

Stefanus led martyrdøden. Midt under steningen bad han: ”Herre Jesus, tag imod min ånd.” – Senere faldt han på knæ og bad for sine fjender: ”Herre tilregn dem ikke denne synd.” – Nød for alle mennesker, ønsker at de skal tage imod Jesus.

Paulus: Romerbrevet kapitel 8 vers 18: ”Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.”

Jordiske lidelser er intet at regne når vi sammenligner det mod den herlighed , som åbenbares os. -Den åndelige virkelighed overgår alt.

En persons reaktion på problemer og vanskeligheder viser hans modenhed. Enhver prøvelse giver mulighed for sejer eller nederlag.

Hvordan led Paulus: Filipperbrevet kapitel 1 vers 12-21: ”Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet,  så det er blevet klart i hele borgen og for alle andre, at det er for Kristi skyld, jeg er i lænker,  og i tillid til Herren har de fleste af brødrene ved mine lænker fået større mod til at tale ordet uden frygt.  Nogle prædiker ganske vist Kristus af misundelse og lyst til kiv, men andre gør det af god vilje,  og de gør det af kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet;  men de andre forkynder Kristus for at hævde sig selv og ikke med rene motiver, for de tror, at de kan føje ny trængsel til mine lænker.  Men hvad! Kristus bliver i alle tilfælde forkyndt, hvad enten det er på skrømt eller oprigtigt, og det glæder jeg mig over.

Men jeg vil også blive ved med at glæde mig.  For jeg ved, at dette ved jeres forbøn og med Jesu Kristi ånds hjælp skal ende med min frelse.  Det venter jeg med længsel på, og jeg håber, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø.  Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.” 

Paulus valgte at se tingene fra en positiv side. Selvom han sad i fængsel, havde evangeliet fremgang. Det var evangeliets fremgang som havde betydning.

Der var to forskellige typer af forkyndelse. Paulus kunne se at nogen i menigheden havde fået nyt mod, selvom Paulus ikke selv kunne gøre noget, kunne han glæde sig over at evangeliet havde fremgang. Der var også nogen der underviste for egen vinding. De prædiker af misundelse og lyst til kiv; de forkynder for at hævde sig selv. De har ikke rene motiver. Andre derimod prædiker af god vilje og i kærlighed. Uanset siger Paulus evangeliet bliver forkyndt, og hvad enten det er på skrømt eller det er oprigtigt, så har det haft betydning, og det glæder jeg mig over.

Hvilken indstilling havde Paulus? Uanset hvad!  Evangeliet bliver forkyndt.

Hvad førte hans lidelse til?   Livet er Kristus, døden en vinding.