Hvilke andre hensigter har Gud med lidelsen!
Johannes Evangeliet kapitel 15 vers 2: ”Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.”
Her ser vi at lidelse er forbundet med vækst. Når det gælder os, menes der åndelig vækst. Den der ikke bærer frugt, bliver ganske enkelt fjernet. Vi må bare konstatere at det er modsat den menneskelige tankegang.
Vi læser et andet sted i Bibelen: Hebræerbrevet kapitel 12 vers 6-7: ”for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af. For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far?”
Hvad er tugt for noget?
Tugt kan opfattes negativt, fordi mange har været udsat for meningsløs tugt i barndommen. Det har været misbrug og forårsaget skade på et barn. Den form for tugt fremkalder frygt, og ordet straf giver også reaktioner hos mange.
Der er dog stadig noget der hedder at blive opdraget. Det er faktisk nødvendigt, for ellers kan det blive svært, at klare livets udfordringer. Der er noget der hedder at et barn spørger om lov, og at forældre har det sidste ord for barnets eget bedste. Børn forstår ikke altid livets farer, så at overse et barn og lade det være overgivet til sig selv er omsorgssvigt.
Det skaber problem helt op i voksenalderen. Jeg er glad for alle de mange fortrolige samtaler jeg har haft med mine forældre. Jeg har aldrig været placeret i en børnehave, for jeg er født på landet. Min mor var altid hjemme når jeg vågnede. Min far kunne jeg træffe, et eller andet sted ude ved gården, hvor min far arbejdede. Det var måske lidt beskyttende, for senere i livet mødes man med livets barske realliteter.
Der er noget der hedder pligt og disciplin. Når skolealderen begynder, er det tid at tage bort fra hjemmet, og her påvirkes vi på en anden måde end derhjemme. Vi mødes med andre som er helt anderledes, end det vi er vokset op med. Noget er godt og noget er skidt. Nu skal vi til at selv afgøre, med vores egne beslutninger. Vi lærer konsekvenserne af forkerte valg, det er en slags straf, hvis vi har valgt forkert; men her er det jo at vi da heldigvis har nogle forældre som kan hjælpe os med den udfordring at lære, hvad der er godt og skidt. Der er noget som hedder at komme i dårligt selskab. Det bedste for et barn er forældre som er gode forbilleder.
Vi skal jo lære hele livet. Lydighed mod forældre kan vise sig at være et godt valg. Det kan være at beskytte sig selv. Ulydighed kan give problemer og da behøver vi hjælp.
Disciplin lærer mennesket, at der er noget der hedder pligt og god opførsel. Anstændighed og hæderlighed. Når vi skal i skole eller på arbejde, er der pludselig noget der skal passes og vi skal lære at komme til tiden.
Jeg tror at det er vigtigt at have et godt og sundt faderbillede fra sin barndom, for at forstå at Gud er som en Far. Det barn som har haft en god og kærlig far, har et godt og sundt faderbillede af Gud. Når vi er voksne, går vi i Guds skole. Vi bliver aldrig færdig uddannede; når det gælder livets udfordringer.
Udtryk som vi læser meget i Bibelen er at, lære os at gøre Guds vilje. Ulydighed kan skabe problemer i vores åndelige vækst. Gud har en plan for dig og mig. Han vil gøre os til det Han har bestemt; men så er vi nødt til at lade os forme og danne, frivilligt at sige ja til Guds plan. Vi har vores frie vilje. Jeg tror ikke på de gamle dages opdragelse, hvor man skulle tæve barnets egen vilje ud af barnet, så det med tvang skulle gøre som en far eller mor ville. Forældre er jo også under Guds opdragelse. De er jo langt fra fuldkomne; men forældre skal være bevidste om, at de er forbilleder for deres børn.
Min far kunne erkende selv overfor os børn at han kunne fejlvurdere situationen. Vi fandt da en fælles vej igennem det. Familiesammenhold. Jeg er meget taknemlig for alt det jeg har lært i min barndom. Spare op, ikke bare køber alt jeg ser. Komme til tiden, passe mit arbejde. Mine forældre var forbilleder.
Livet giver mening under Guds faderlige opdragelse. Her bør vi bygge op en Guds relation.
Sidste vers for denne gang læser vi i 1. Peters Brev kapitel1 vers 6-7: ”Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.”
Lidelse er prøvelser af mange slags. Vores tro, vores liv er mere værd end det forgængelige guld. Her er svaret på lidelsens gåde. Når vi er hjemme i de himmelske boliger skal vi juble. Vi er bjergede. Vi bestod prøven. Vi er blevet til pris, herlighed og ære, for Han bygget sin identitet i os. Det er Jesus Kristus åbenbaret.
