Lidelsens hensigt!
I denne artikel vender vi os til Guds folket Israel. Vi vil skrive ned grunden til at Gud udsatte folket i Israel for prøvelse.
Vi tager frem bibelvers fra 5. Mosebog kapitel 8 vers 2: ”Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej.”

Her er svaret på lidelsens hensigt: Da Israels folk befandt sig i ørkenen, viste Gud dem sin almagt gennem omsorg, i form af mirakler og andet guddommeligt; men på samme tid, var det en prøvelse, som havde til hensigt at det skulle føre dem nærmere til sig selv. Det var også en advarsel til folket, om ikke at glemme Herren.
Guds plan er at folket skal indtage landet, som Gud havde lovet; men for at de kan ske er det vigtigt at forstå Guds vilje, og være villig til at følge Guds plan. Det kræver lydighed. Mennesket har altid haft svært ved at forholde sig til lydighed, eftersom ulydighed var konsekvenserne af syndefaldet. Når vi bevæger os væk fra Guds plan, går det altid galt.
Det næste vers i 5. Mosebog kapitel 8 er vers 3: ”Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund.”

Nød og trængsel har til hensigt at føre os tilbage til Gud. Gud sørgede for maden; men først lod Han dem sulte. Det var ikke så let at skaffe mad i ørkenen, når der er nød og trængsel bliver mad en mangelvare. Det frembringer nød som får folket at vende om til Gud. Når folket begynder at råbe til Gud på grund af magtesløshed og nød, viser Gud sin almagt ved at på overnaturlig måde give mad til folket. Samtidigt med Guds hjælp er det også en lektie til folket. De må forstå at der er vigtigere ting end det jordiske. Jo, vi behøver mad; men vi kan ikke leve af brød alene; for det virkelige liv, er alt der udgår af Herrens mund. Der findes mere end bare livet her på jorden. Der findes en åndelig dimension; som vi absolut ikke må glemme.
Vi fortsætter med et vers fra 5. Mosebog kapitel 8 vers 16-18: ”det var ham, som gav dig manna at spise i ørkenen, noget, dine fædre ikke havde kendt, for at ydmyge dig og for at sætte dig på prøve og derefter gøre vel mod dig. Sig ikke til dig selv: »Min egen kraft og min hånds styrke har skaffet mig hele denne rigdom.« Husk på Herren din Gud; det er ham, der giver dig kraft til at skabe rigdom, for han vil opretholde den pagt, han tilsvor dine fædre, som han gør i dag.”

Vi må aldrig glemme hvor fremgang, velstand og velsignelse kommer fra. Vi må aldrig komme så langt væk fra Gud, at vi tager æren fra Ham, som gav dig manna at spise i ørkenen, noget dine fædre ikke havde kendt, for at ydmyge dig, for at sætte dig på prøve, og derefter gøre vel mod dig. Sig ikke til dig selv: »Min egen kraft og min hånds styrke har skaffet mig hele denne rigdom.« Husk på Herren din Gud; det er ham, der giver dig kraft til at skabe rigdom, for han vil opretholde den pagt, han tilsvor dine fædre, som han gør i dag.

Vi tror at det er på grund af vores egen dygtighed, evner, prestige eller min egen kraft og hånds styrke, der har givet mig disse gode livsvilkår. – Vi giver os selv ære for al velsignelse fra Gud. Vi glemmer at takke Gud. Vi er så optaget af os selv, og alt det vi kan præstere, at vi glemmer hvorfra alt kommer. Det moderne menneskes afgud er mennesket selv. De fleste der vokser op i dag, har aldrig haft modgang. De lever på forestillinger og drømme der sætter menneskets egne evner og formåen i centrum. Det smitter af lige fra høj til lav. En sådan livsstil fremprovokerer nød og trængsel.
”Modgang er en streng læremester – sat over os af den suveræne vogter og lovgiver, som kender os bedre; end vi kender os selv og som også elsker os højere. Han som kæmper med os, styrker vores nerver og skærper vores dygtighed.”
Edmund Burke.
Edmund Burke: Født 12. januar 1729 Dublin Irland – Død 9. juli 1797 Beaconsfield Storbritannien, var en anglo-irlandsk statsmand, filosof og politisk teoretiker. Han betragtes af mange som konservatismens grunder og første lärofader, som det hedder på svensk: Det betyder en som har startet en ny færdighed. I kirkens regi hedder det en kirkefader.
Konklusion: Husk, glem det aldrig. Alt det der er dig, kommer fra Gud. Dine evner, talenter, alt det du opnår og oplever er alt sammen Guds velsignelse. Sig Ham tak. Giv Ham æren. Tilbed din Skaber, Frelser og Herre.

