Former for lidelse!
- Peters Brev kapitel 2 vers 19-24: ”For det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser. Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt; på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt.”
Hvad slags lidelse oplevede Jesus? Han blev skæld ud. – Han bar vore synder op på korset.
Tror du Jesus kunne have unddraget sig denne lidelse? – I tilfælde af hvordan?
Svaret på første spørgsmål er: JA – Svaret på det andet spørgsmål er: Jesus kunne have sagt nej til at gøre sin faders vilje.
Tænk på en situation der du er eller kan, blive udsat for denne form for lidelse fra andre mennesker. Hvordan kan du følge Jesu eksempel?
Svar: Ved at tage imod gode råd fra Ham om, hvad der en Hans vilje .
Spørgsmål: Hvad er årsagen til at Lot oplevede lidelse.
Svaret findes i 2. Peters Brev kapitel 2 vers 7-8: ”Men han reddede den retfærdige Lot, som døjede under frække menneskers udsvævende liv; for da den retfærdige mand boede midt iblandt dem, pintes hans retfærdige sjæl ved dag efter dag at se og høre deres lovløse gerninger.”
Lots lidelse opstod på grund af påvirkningerne fra frække menneskers udsvævende liv. Han pintes dag efter dag af at se og høre deres lovløse gerninger.
Hvad slags lidelse er nævnt i versene nedenunder: Jakobs brev kapitel 1 vers 12: ”Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.”
Den lidelse verset taler om er en indre lidelse: Det er at holde ud i prøvelser.
Et andet skriftsted finder vi i Hebræerbrevet kapitel 12 vers 4: ”Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod.”
En prøvelse kan være slem; men det er under Guds Faderlige omsorg. Den værste prøvelse indeholder blod, og det kan betyde døden.
Ikke alle lidelser behager Gud!
Vi vil læse nogle former for lidelse som Bibelen advarer imod.
Kolossenserbrevet kapitel 2 vers 23: ”Det går for at være visdom med selvvalgt gudsdyrkelse, falsk ydmyghed og skånselsløshed mod legemet, men det har ikke nogen værdi, det tjener kun til kødelig tilfredsstillelse.”
Der er nogle lidelser Gud advarer imod. Selvvalgt gudsdyrkelse, falsk ydmyghed, man afstår fra at spise med de forkerte motiver. Det opstår som regel af menneskebud. Det er ganske enkelt slaveri.
Et sidste vers i denne omgang: 1. Petersbrev kapitel 2 vers 20: ”Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.”
Det er også noget vi advares imod: Frafald – Vi har smagt af Guds velsignelse, vi har erfaret den fred som overgår al forstand. Det bliver tomt at leve uden Gud i denne verden; endnu værre tomhed som frafalden. Den fortabte søn overvandt sin stolthed og vendte tilbage til Faderhuset.