Lovsang af David. Salme 145

“Jeg vil hylde dig, min Gud og konge, jeg vil prise dit navn for evigt og altid. Hver dag vil jeg prise dig, jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid. Herren er stor og højt lovprist, ingen kan udforske hans storhed. Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger og fortæller om din vælde. Om din højheds herlige pragt taler de, jeg vil synge om dine undere. Om din frygtindgydende styrke fortæller de, jeg vil berette om din storhed. De udbreder ryet om din store godhed og jubler over din retfærdighed Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. Herren er god mod alle, hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger. Alle dine skabninger, Herre, takker dig, dine fromme priser dig. De fortæller om dit herlige kongedømme og taler om din styrke. De vil kundgøre hans vælde for menneskene, hans kongedømmes prægtige herlighed. Dit kongedømme består i al evighed, dit herredømme i slægt efter slægt. Herren støtter alle, der falder, og rejser alle de nedbøjede. Alles øjne er rettet mod dig, og du giver dem deres føde i rette tid. Du åbner din hånd og mætter alle skabninger med det, de ønsker. Herren er retfærdig på alle sine veje, han er trofast i alle sine gerninger. Herren er nær ved alle, der råber til ham, alle, der råber til ham i oprigtighed. Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, han hører deres råb om hjælp og frelser dem. Herren beskytter alle dem, der elsker ham, men alle de ugudelige udrydder han. Min mund skal forkynde Herrens pris, alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid.”

David har skrevet i alt 73 salmer hvoraf salme 145 er en af dem. Lovprisning har til formål at ære Gud.

David var en jordisk konge, endog af Israel. Landet der Gud skriver sin historie. Når vi læser om Israels koner, forstår vi også at kongens valg gavner landet. Når kongen ærer Gud, går det godt for  landet. Nogle konger gjorde hvad der var godt i Herrens øjne, om andre sagdes det, at de gjorde hvad der var ondt i Herrens øjne.

Vi kan beskrive lovprisning som en klædning. Lovprisning på jorden er en forsmag på himlen. Vi læser også i Bibelen om engle som bærer frem lovprisning til Gud. Lovprisning skaber en god tilstand i vores person, og forstærker vores tro.

Lukas Evangeliet kapitel 2 vers 13-14: ”Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden!  Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Der var meget lovsang i forbindelse med Jesu fødsel:

Der var Marias lovsang: Lukas Evangeliet kapitel 1 vers 46-56:

Da sagde Maria:

Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt.  Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed – som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.  Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

Maria var på besøg hos Elisabeth som fødte Johannes Døberen. Det var et ophold over tre måneder.

Lovprisning kan udøse profetisk budskab:

Lukas Evangeliet kapitel 1 vers 41-42:

”Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden  og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!”

En anden lovsang var fra Zakarias. Præsten som var gift med Elisabeth.

Lukas Evangeliet kapitel 1 vers 67-80:

”Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede: Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej. Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.”

Der tales om barmhjertighed, fred og glæde: Disse tre er sammen med i alt ni egenskaber i Helligåndens frugt.

Galaterbrevet kapitel 5 vers 22-23:

”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,  mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!”