Forventninger!

Vi skal læse et afsnit fra 2. Peters brev kapitel 1 vers 19-21: ”Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.  Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften;  for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.”

Så snart du eller jeg kommer ind i et rum, så ser folk på os og gør en bedømning af hvem jeg er, og hvad jeg kan ud fra det fra det som kan ses. De ser på hvor gammel du mon kan være, holdningen, klæderne, ansigtsudtrykket og hvordan du handler. Formodentlig en sådan som dig. Hvordan nu en sådan er?

Hvad mon de forventer af mig, når jeg nu står her? Mange har måske kendt mig som barn eller teenager. Billedet af hvem jeg er begynder at tage sin form. Skal den person være med i dag og opføre sig som den plejer? – Når vi er på sociale medier, kan vi skabe det billede af mig selv som vi ønsker; men ikke i virkeligheden. Her konfronteres vi med noget der er synligt. Et profil billede hvad ser man da? Det bliver noget til fantasien.

Det sker alt for ofte at vi opdager at omgivelserne ser noget, som overhovedet ikke har noget at gøre med det jeg selv ser.

Når vi læser om en bibelsk skikkelse som hedder Johannes Døberen, da ved vi også at han trådte frem, og der fandtes stor forventning til ham. I mange hundrede år havde jøderne levet med profetier om, at en ny profet skulle komme.

I Gamle  Testamentes sidste bog tales der om en profet som hed Elias. Vi læser det i Malakias bog kapitel 3 vers 23 (i svensk bibel kapitel 4 vers 5): ”Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige.”

Malakias talte om at en profet  skulle berede vejen for Guds Messias. Denne udlovede konge fra Gud skulle gøre op med al den elendighed der findes i vores verden. Her kan man virkelig tale om at der fandtes store forventninger. Det samme kan siges om både Johannes Døberen og Jesus da de trådte frem.

Når vi læser om Johannes Døberen konstaterer vi at han sidder i fængsel.

Mattæus Evangeliet kapitel 11 vers 12-19: Jesus taler om Johannes Døberen: ”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig.  For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser.  Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme.  Den, der har ører, skal høre!

Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre:  Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke.  For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat.  Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den fråser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.”

Mennesket har ikke forandret sig op igennem tiderne, det konstaterer vi med sådanne vers.

Kong Herodes havde fængslet Johannes Døberen. Han havde lagt sig ud med Herodes, og blandet sig i hans kærlighedsaffære og det fik konsekvenser. Herodes ville ikke høre sandheden fra profeten Johannes. Konsekvensen for at tale til kong Herodes var fængsel og død. Johannes fik lide martyrdøden for at sige sandheden.

Johannes Døberen havde sendt sine disciple til Jesus for at spørge, om Han var den udlovede Messias som skulle komme, dvs. Messias. Da de havde fået deres svar og var gået talte Jesus til folket: Det virker som om at mange af dem før havde været ude hos Johannes i ørkenen, fordi han gav dem et retorisk spørgsmål: Hvad gik I ud i ørkenen for at se? – Det der ligger i spørgsmålet er: Hvad var det som gjorde at I blev trukket ud til Johannes? Hvad er det som gør at vi bliver interesseret i Bibelens personligheder? Er det et specielt nærvær? Er det fordi vi opfatter dem som nogen der har en speciel opgave at udføre for Gud? Der må jo være noget godt der trækker i os, og som giver mening at lytte til og være med i. Da gør det jo ikke noget om det er lidt anderledes.

Jesus fortsætter med en lignelse, hvad Han ofte gjorde, om folk på torvet som hverken vil danse eller græde. De vil ikke berøres eller give gensvar. Hvad er årsagen? Er de bange?

Er det sådan at vi lytter; men lader det blive derved? – Tænk om Han vil hjælpe dig og mig til at danse og slippe sig selv løs, i trygheden og friheden fra Ham.

Tænk om det er sådan at vi ikke har formået at lytte, og tage det til os Han vil dele med os. – Tænk om det er sådan at vi ikke er i stand til at græde.

Tænk om vi er som børnene på torvet, bange for at tage imod, berøres og gå udenfor det område i livet , hvor vi lever fuldt ud med Gud.

Jeg tænker at Jesus med de her kontraster vil udfordre os. Han vil at vi skal forstå, at Han er mere, formår mere, omfatter mere, vil vise at vi ikke behøver at være bange: Et FRYGT IKKE!

Jesus fanger også op noget de sagde om Ham selv og Johannes Døber:

Johannes kom, og han hverken spiser eller drikker, og da siger I: Han er besat.

Menneskesønnen kom, og Han spiser og drikker, og da siger I: Se hvilken fråser og dranker, en ven til toldere og syndere.

Johannes Døberen var nok alligevel ikke det vi havde forventet. Han befandt sig derude i ørkenen, og når vi konfronteres med ham, skulle vi forholde os til hans kompromisløse stil. Det er vi bestemt ikke vant til der hvor vi kommer fra. Kan mon en sådan mand være fra Gud?

Hvem er Jesus egentlig? Han er toldere og synderes ven. Jesus var hadet af de religiøse, farisæerne og de skriftkloge.

Både Jesus og Johannes betalte den højeste pris, det kostede dem livet.

Nu kan vi jo her til slut tage en kort stund, standse op, og dele lidt med Gud, om hvad der bor i mig, og sammen med Ham finde en vej videre fremad. Vi bør indstille os mod målet.

Vejen er banet på grund af Jesu fuldbragte værk på korset. Vi kan her i adventstiden forberede os. Tage imod Jesus denne jul, og da er vi bjerget for tid og evighed.

Glædelig advent! – Guds fred!