Anden Advent!

Advent er mere end forberedelse til julen med en masse praktisk; såsom handel og bagning. Der findes også en åndelig side af sagen. Vi behøver at forberede os til at tage imod mysteriet om, at Gud blev menneske.

Lysene vi tænder minder os om stjernen, som lyste over Betlehem, hvor Jesus blev født.

Alt for mange af os glemmer den åndelige side af sagen. Advent er en højtid, og da kan vi med rette spørge: Hvorfor fejrer vi advent?

Advent hænger sammen med den kommende jul, som er en årlig begivenhed, hvor vi mindes noget der skete, for længe siden i vores historie. Det er en verdens omspændende begivenhed, som vi gentager hvert år, og da bliver det en mindehøjtid.

Vi mindes at Gud blev menneske. Jesus blev født. Jesus begyndte som et hvert andet menneske. Begyndelse var at blive født. En nyfødt baby, helt hjælpeløs som ethvert andet menneske, som ser dagens lys. Det var ingen magtdemonstration; tværtimod var det kærlighed. En baby er hjælpeløs og helt afhængig af et andet menneskes kærlighed. Vi kan vælge mellem disse to poler: Magt eller at elske. Magt tvinger; men kærligheden styres af omsorg.

Historien om Jesu fødsel beskrives bedst i Mattæus Evangeliet og Lukas Evangeliet. Der er vigtige ligheder; men også sagen set fra hver sin side.

De fælles ligheder er at Jesus blev født i Betlehem. Hans forældre var Maria som var jomfru, og Josef, som bliver adoptivfar.

Mattæus Evangeliet adskiller sig fra Lukas Evangeliet, med at beskrive en begivenhed med nogle østerlandske stjernetydere også kaldet vismænd. Lukas Evangeliet har en anden begivenhed, om englene som synger ude på en mark; hvor nogle hyrder vogter fårene. Begge disse grupper fik høre den glade nyhed om Gud der blev menneske, og de skyndte sig at besøge det nyfødte barn.

Nu er vi oplyst om advent: Vi forbereder os på at tage imod Jesus. Forberedelsen varer en fire uges tid. Vi kan nå at indstille os mentalt på dette at: Gud blev menneske.

Noget vigtigt at lægge mærke til er: Stjernen. En stjerne blev tændt på himlen da Jesus blev født. Den var let at få øje på, for den var ligesom større på himlen i forhold til andre stjerner. Det var Guds måde at vise vej på. Stjernen ledte vismændene, og hyrderne til stedet hvor Jesus blev født.

Når det bliver julenat, fejrer vi at Jesus blev født, og vi gør det sammen med dem vi læser om i de bibelske berettelser: Hyrderne, englene, Maria og Josef.

Det er sådan med historie at enkeltheder kan være svære at fastsætte korrekt. Det er svært helt at  klargøre hvor Jesus blev født: Var det i en stald, en grotte eller nogen anden plads? Det vigtigste ved vi: Det var i Betlehem. Det er vigtigt fordi profeterne i Det Gamle Testamente havde profeteret om det længe før det skete. Vi forstår også ud af historien, at Jesus blev født i enkelthed. Det var ikke i pomp og pragt. Hyrderne i nærheden var også enkelte mennesker. Englene sang for dem og de tog imod budskabet. De viste det ved at handle på det de hørte; de var  ikke bare Ordets hørere; men også Ordet gørere. De stod nemlig straks op, skyndte sig til pladsen, og viste stor glæde og begejstring, over det som var sket sammen med den lille familie.

Vi kan slutte den artikel med juleevangeliet fra Lukas Evangeliet kapitel 2 vers 1-20:

”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

 Ære være Gud i det højeste og på jorden!

Fred til mennesker med Guds velbehag!

 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«  De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben.  Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn,  og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem;  men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.  Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.”