1. Advent

Første advent!

Nu er der en lille uge til  1. advent; men da næste ugens ord kommer på mandage, er vi lidt foran med advent og juletid.

Advent tiden er den årlige tilbagevenden med et budskab, hvor alle kan sige: Det ved jeg godt. Det betyder,  at det der tales og skrives, er det samme år efter år.

Advent betyder Herrens ankomst. Den første advent er den indledende periode, og en ny begyndelse af kirkeåret.

Vi forbereder os til det Herrens ankomst. Det vi venter på, er noget som er sket. Vi går tilbage til historien og læser i Nye Testamente om Jesus der kom til  jorden. Guds Søn kom til jorden for at frelse os. Nu kan vi blive kvit synden, blive af med den. Det som adskiller os fra Gud, kan vi blive friet fra. Vi kan få et helt nyt liv, og lade det guddommelige lede os gennem livet.

Det gamle liv vi lever, er et liv på egne betingelser og vi slæber rundt med en tung byrde. Vi har på grund af Jesus nu muligheden for at blive befriet fra syndebyrden, som er en tung rygsæk som vi bærer rundt på, lige indtil vi opdager og tager imod Guds gave.

Adventstiden er en forberedelse som udløser en begivenhed i den anden ende. Gud bliver menneske. Gud kommer til os på vores vilkår. Han bliver som os, for at vi skal kunne blive som Ham.

Vi tilbydes et helt nyt liv, som ikke er af denne verden. Gud vil hive os op og tilbyder noget helt nyt. Et liv i udvikling og vækst. Det er ikke altid en dans på roser; men vi har fået et løfte at Han vil være der for os hver dag gennem vores liv. Det nye liv er for øvrigt også evigt, og fortsætter på den anden side. Guds barnet dør sammen med Kristus; men opstår igen til et nyt liv i evighedens verden. Det er så stort og ufatteligt at vi ikke forstår dets indhold.

Alt er forberedt og gjort færdig for dig og mig. Jesus voksede op og blev mandsmoden. Da han var i sin bedste alder, blev Han korsfæstet for dine og mine synder. Han blev gjort til synd, selvom Han var uden synd. Det eneste menneske som kan leve et helt liv uden synd, var Guds Søn, som var Gud, der blev menneske.

Johannes evangeliet  kapitel 1 vers 1-5: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.  Han var i begyndelsen hos Gud.  Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.  I ham var liv, og livet var menneskers lys.  Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

 

Ordet

Ordet er det du læser i Bibelen. Det er inspireret af Gud og giver mennesket et budskab, der har til opgave at informere mennesket om Gud.

Ordet er Gud og var i begyndelsen hos Gud. Jesus var Gud som blev menneske. Jesus er Gud og er Ordet.

Alt blev til ved Ham. Gud tiltaler sig selv med ordet vi og ikke jeg. Derudaf opfattes Gud som en; men på samme tid tre som er enhed. Faderen, Sønnen og Helligånden.

Hvordan var det alt begyndte? 1. Mosebog vers 26-27: ”Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«  Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.” 

Her ser du at Gud omtaler sig selv som vi. Tanken kommer til mig, at også vi som tilhører Gud, og er med i en menighed, skal omtale hinanden som vi. Jeg er afskaffet i et åndeligt fællesskab.

Gud er en og treenig. Vi læser også at treenigheden udgør en Gud. Det kan vi slå op i 2. Mosebog kapitel 3 vers 14-15: ”Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.« Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.”

Jøderne siger at Gud er en. Når vi læser dette vers, er det jo sandt hvad de siger. Profeterne i Det Gamle Testamente profeterer også om Jesus og taler om Helligånden.

Det som vi behøver at opdage, er at det liv som virkeligt er et liv findes hos Gud: Jesus siger det: Johannes Evangeliet kapitel 10 vers 10b (den sidste del af verset): ”Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. ”

Hvorfor kom Jesus til jorden? Svaret er: For at give os liv, ikke bare et begrænset liv; men et liv i overflod: Et evigt liv. Det som adskilte os fra Gud (synden) har Gud fjernet fra mennesket, og vi bliver gennem Jesu død forenet med Ham.  Det betyder at når dette liv på jorden er slut, fortsætter vi på den anden side.

Se Johannes Evangeliet kapitel 14 vers 1-3: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig!  I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?  Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.”

Læg mærke til at Jesus siger i: Johannes Evangeliet kapitel 14 vers 6-7: ”Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.  Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Jesus henvender sig til Thomas  og bruger ordet: Jeg er: Jeg er Vejen – Jeg er Sandheden – Jeg er Livet.

Jesus vil være et vi, et os. Han siger det selv: Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer.

Jesus er menighedens Hoved og vi er lemmer på Hans Legeme.

Jesus gør sit værk sammen med os.

 

 

 

 

Endnu en WordPress-blog