Uærlighed!

Uærlighed!

Hvordan afslører man uærlighed?

Uærlighed afsløres ikke bare gennem det vi siger: Bibelen siger noget om det i Romerbrevet kapitel 13 vers 6-7: ”Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det.  Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.”

Uærlighed

Her gør Paulus opmærksom på at vi som borgere i et samfund skal være ærlige. Vi skal ikke udnytte systemet eller snige udenom; men gøre det der forventes af os, som lovlydige borgere.

Det eneste vi skal passe på, er ikke at gå på kompromis med Guds principper. Her skal vi adlyde Gud mere end mennesker.

Det bedste er ikke at stå i skyld til nogen. Det eneste vi er skyldige andre, læser vi i vers 8: ”Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven.”

Uærlighed, løgne, fiduser m.m.

Det er ubehageligt at møde mennesker som kun er ude på at udnytte dig. Vi vil jo gerne opfylde løftet at elske min næste, som mig selv. Til eftertanke: Det er let at udnytte andre med dette krav på næste kærlighed. Manipulation er svær at gennemskue: Det er tilladt og nødvendig for et menneske at sætte grænser, ellers risikerer man at nogen invaderer dit liv, og bruge ordet kærlighed og næste kærlighed; mere som et krav end som til nytte. Der er altid to sider af en sag. Uærlige mennesker udnytter alle muligheder, for at opnå det de ønsker. Det er ikke næste kærlighed at lade sig udnytte.

Vi fortsætter med at læse i 1. Peters brev kapitel 2 vers 13-14; ”For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver  eller statholdere, som sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode.”

En kristen skal være en lovlydig borger, og gøre sin pligt også overfor samfundet. Vi er alle en del af samfundet, og vi bidrager alle med det vi kan. Når vi er lys og salt i verden, er det ikke bare åndelige ord; men det er også at være lovlydig borger i samfundet. I hverdagen kommer ærligheden til at stå sin prøve.

Der er to grundlæggende krav til en kristen:

Ærlighed

Vær sikker på at det du ejer er skaffet på redelig vis. – Det er ikke kristent at stjæle fra din næste. Det er ikke næste kærlighed. Når vi forventer at alle skal være retfærdige mod mig, skal jeg vel også være retfærdig overfor andre. Vi skal passe på at vi ikke bliver hyklere, for så har vores tro ingen effekt. Mennesker du møder vil ikke respektere dig; hvis de opdager at du bare er ude på at opnå fordele på andres bekostning.

Vær sikker på, at bare det som er sandt, går ud af din mund. Det er ikke altid nødvendigt at sige noget; men når du siger noget så tal sandhed. Din tale skal være præget af kærlighed, omtanke og mildhed.

Det kan jo ske for os mennesker at vi forløber os; og da er der ikke andet at gøre; end at ærligt indrømme sin fejltagelse. Ingen af os fuldkommen og det er ingen skam at erkende det. Tværtimod, at forsøge at imponere sine omgivelser med uærlig opførsel falder ikke i god jord.

Denne artikel slutter med et skriftsted og nederst tilføjes nogle spørgsmål, som ikke skal besvares offentlig; men det er stof til eftertanke jeg kan bruge, når jeg ransager mig selv. Det er at have egen omsorg, at ind imellem standse op med lidt selvransagelse. Det udvikler os. Samtidigt er Gud der for at hjælpe os med at sejre over vores egne svagheder. Det er ikke frugtbærende kun at beskæftige sig med alt det vi synes andre gør forkert. Kristenlivet består også af selvransagelse.

Filipperbrevet kapitel 4 vers 8: ”I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.”

Det tager ikke så lang tid at tænke over det vi her konfronteres med: Emnet: En helstøbt karakter.

Det er nødvendig med Helligåndens lys at ærligt besvare disse spørgsmål: Skriv ned én ting, som Gud har vist dig at du bør forandre i dit liv? – Intet forandres; hvis jeg ikke tager fat i mig selv under ransagelse.

Hvordan siger Bibelen at dit liv bør være på dette område?

Hvad tror du Gud vil du skal gøre for at bedre skal kunne ære Ham på dette område?

Konklusion: Gud er hellig og ved alt. Derfor er betydningen af oprigtighed vigtig.

Vi bør have den rigtige holdning til det Gud åbenbarer for os. Det er kampen for oprigtighed.

Ærlighed bør præge forholdet til vores medmennesker. Derfor er det vigtigt at vi indser nødvendigheden af at være oprigtig og ærlig i hverdagen.

 

 

 

 

 

 

Endnu en WordPress-blog