To forskellige reaktioner!

Her får vi spørgsmål til eftertanke: Historien fra Bibelen som fortæller om hvordan Saul og David reagerer, efter at de havde begået en synd.
Saul og David læser vi om i Bibelen var konger i Israel. Saul var Israels første konge og blev senere efterfulgt af David.
Saul læser vi om 1. Samuels bog kapitel 15 vers 9-23: ”Når det gælder synd, skal vi først konstatere hvilken synd? Spørgsmålet lyder da: Hvilken synd begik Saul? Alle har syndet, ikke engang en konge er syndfri.
”Men Saul og hans folk skånede Agag og de bedste får og okser, fedekvæg og lam, ja, alt det bedste; det ville de ikke lægge band på, men alt det dårlige og værdiløse kvæg lagde de band på. Da kom Herrens ord til Samuel: »Jeg fortryder, at jeg har gjort Saul til konge, for han har vendt sig fra mig og har ikke holdt min befaling.« Samuel blev vred, og han råbte hele natten til Herren. Næste morgen ville han gå Saul i møde, men fik at vide, at Saul var kommet til Karmel og havde rejst et mindesmærke der; derefter var han drejet af og gået videre ned til Gilgal. Da Samuel kom til Saul, sagde Saul til ham: »Herren velsigne dig. Jeg har holdt Herrens befaling.« Samuel spurgte: »Hvad er det så for en brægen og brølen, jeg kan høre?« Saul svarede: »Det er nogle dyr, de tog med fra amalekitterne. Folkene skånede nemlig de bedste får og okser for at ofre dem til Herren din Gud. Men resten har vi lagt band på.« »Ti stille!« sagde Samuel, »så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat.« »Sig det!« svarede Saul, og Samuel sagde: »Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. Han sendte dig af sted og sagde til dig: ›Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.‹ Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?« Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne. Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« Da sagde Samuel: »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre end lydighed mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end offer at lytte er bedre end vædderes fedt. Men genstridighed er som spådomssynd, trods som afgudsdyrkelse. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig som konge.«
Sauls synd var ulydighed. Han gjorde ikke det Herren befalede. Når vi konfronteres med Guds vilje, er det ikke tilrådeligt at gøre det modsatte, eller noget helt andet. Vi synes måske at noget andet som jeg selv synes er mere rigtigt.
Jesus var ydmyg og vores store forbillede. Han sagde altid: Jeg gør min Faders vilje.
Vi kan sammenligne to vers fra beretningen om Saul (vers 9 og vers 3) ”Men Saul og hans folk skånede Agag og de bedste får og okser, fedekvæg og lam, ja, alt det bedste; det ville de ikke lægge band på, men alt det dårlige og værdiløse kvæg lagde de band på.”- ”Ryk nu ud og slå amalekitterne, og læg band på alt, hvad der tilhører dem. Skån ikke nogen, men dræb både mænd og kvinder, børn og spæde, okser og får, kameler og æsler.«”
Næste spørgsmål: Hvordan gik Gud frem, for at vise ham at han havde syndet? Sender en profet som afslører synden.
Svaret vers 13-14: ”Da Samuel kom til Saul, sagde Saul til ham: »Herren velsigne dig. Jeg har holdt Herrens befaling.« Samuel spurgte: »Hvad er det så for en brægen og brølen, jeg kan høre?«”
Hvordan reagerede Saul, og hvilket svar fik profeten? Vers 15.20-21: ”Saul svarede: »Det er nogle dyr, de tog med fra amalekitterne. Folkene skånede nemlig de bedste får og okser for at ofre dem til Herren din Gud. Men resten har vi lagt band på.«” – ”Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne. Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.«”
I svaret omgås Saul sandheden ved at lyve. Han giver folkene skylden for det der var hans eget ansvar.
Hvad fortæller dette om hans indstilling til Gud?
Saul havde ingen respekt for Guds vilje og plan. Han drog fordel af fjenden.
Hvad blev resultatet? Svaret får vi i vers 23: ”Men genstridighed er som spådomssynd, trods som afgudsdyrkelse. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig som konge.«”
Saul blev afsat af Gud selv. Profeten var redskabet. Saul fortsatte sin kongetjans; men Guds velsignelse forlod ham. Hovmod står altid på fald. Hvorfor? Fordi Gud står den hovmodige imod. Ingen klarer sig i en åndelig tjeneste uden Gud.

Blev profeten populær: Bestemt ikke. Profettjenesten er ikke en popularitets tjeneste.

Nu skal vi læse om David i 2. Samuels bog kapitel 12 vers 1-13: ”Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: »Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.« Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: »Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!« Da sagde Natan til David: »Du er manden! Dette siger Herren, Israels Gud: Jeg salvede dig til konge over Israel, og jeg reddede dig fra Saul. Jeg gav dig din herres hus og lagde din herres hustruer i din favn, og jeg gav dig Israels hus og Judas hus. Og skulle det ikke være nok, havde jeg gerne givet dig langt mere. Hvorfor har du vist foragt for Herrens ord og gjort, hvad der er ondt i hans øjne? Hittitten Urias har du slået ihjel. Hans kone har du giftet dig med, og ham selv har du hugget ned med ammonitternes sværd. Fra nu af skal sværdet aldrig vige fra dit hus, for du har vist foragt for mig og giftet dig med hittitten Urias’ kone. Dette siger Herren: Jeg vil lade ulykken ramme dig fra din egen familie. For øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden, som ganske åbenlyst skal ligge med dem. Du har handlet i det skjulte, men jeg vil handle i fuld åbenhed over for hele Israel.« Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren.« Natan svarede David: »Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø.”
Nu kan vi bruge de samme spørgsmål igen?
Hvilken synd begik David? David planlagde sin egen plan. Han kunne gøre det fordi han havde stor magt som konge. Skjulte sin synd for offentligheden.
Svaret får vi i vers 9: ”Hvorfor har du vist foragt for Herrens ord og gjort, hvad der er ondt i hans øjne? Hittitten Urias har du slået ihjel. Hans kone har du giftet dig med, og ham selv har du hugget ned med ammonitternes sværd.”
Hvordan gik Gud frem for at vise ham at han havde syndet? Sendte en profet til David, som afslørede synden.
Vers 1 ”Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: »Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig.
Hvordan reagerede David?
Hvad fortæller det om hans indstilling til Gud?
Vers 13: ”Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren.« Natan svarede David: »Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø.”
Svaret: Davids reaktion var: YDMYGHED – BEKENDELSE – ERKENDELSE.
David havde respekt for Gud.
Hvad blev resultatet: David blev tilgivet. Han fortsatte som konge. Syndens løn er døden. Profeten Natan sagde til David: Du skal ikke dø.
Når vi taler om død i den forbindelse skal vi forstå det som at dø åndeligt. Bibelen siger: Syndens løn er døden. Det fik Kain erfare, da han slog sin bror ihjel. Kain blev misundelig på sin bror Abel og slog ham ihjel. Han fortsatte sin jordevandring; men han døde åndeligt.
Gud tog imod Abels offer og Kain bliver rasende. Gud prøver at tale med ham og siger, at han skal forsøge at herske over synden, som prøver at få fat i ham; men Kain hører ikke efter, og en dag overfalder og dræber Kain sin bror.
Gud spurgte Kain: Hvor er din bror. Kain svarede: Hvor skulle jeg vide det fra, skal jeg nu også tage hånd om min bror? Guds svar: Hvorfor har du gjort denne forfærdelige gerning? – Din brors blod råber til mig fra jorden, som en røst der råber efter retfærdighed. (hævn) (oprejsning)
Konsekvens: Kain blev en fredløs flygtning med et særligt stempel, der beskyttede ham mod at blive dræbt af andre. Kain drog bort til landet Nod, hvor han blev stamfader til en ny slægt og grundlagde en by, der bar hans søn Enoks navn. Kain blev efterladt fredløs. Han blev beskyttet; men stemplet som en brodermorder. Han blev en fremmed for både Gud og mennesker.
Det offentlige ubesvarede spørgsmål besvares ikke i denne artikel. Det er noget den enkelte læser kan svare på for sig selv i lønkammeret.
Hvad tror du var årsagen til at de reagerede forskelligt.
Follow