Nåde!
Er kristenlivet ubrudt sejr?
At være sand og levende kristen (et omvendt menneske) er ikke uden videre det samme som altid at sejre over enhver fristelse i så tilfælde ville jo ethvert fald – stort eller lille – være eet med frafald af nåden, altså et med: at man ikke længere er kristen.
At være en levende kristen er heller ikke uden videre blot en mandig bevidst kamp for at følge Guds bud.
Nej, at være levende kristen er på nådens grund, og du fra det frelste menneskes motiver at føre en vågen, redelig kamp mod al synd.
Tilegnelsen af Guds nåde må og skal fylde et menneske med fred taknemlighed, og et barnligt liv i Gud, og dette indebærer med åndelig nødvendighed:
- Ny villighed overfor Guds vilje.
- Ny længsel efter hellig fuldkommenhed.
- Ny respekt for Gud som ikke vil bedrøve Ham.
Det er nådens funktion. Fungerer ikke det, så har man ikke i sandhed tilegnet sig Guds nåde.
Den nye indstilling overfor Guds bud, skal ikke vindes ved moralsk kamp; men ved barnlig taknemlighed for Guds gave Jesus Kristus.
Nåden fører mig ind i den gode strid. – Den gode strid er ikke uden videre det samme som fortsat sejr; men det fører mig ind i bevidstheden om hvad synd er. I stedet for at blive fortvivlet og give op, fører nåden mig ind i tilegnelsen af tilgivelse, renselse fra al synd i Jesu blod og en slutlig sejr over synden.
Nåden giver mig også hvile og ro. Nåden beskytter mig og befrier mig fra fordømmelse.
Frimodigheden i syndernes forladelse, visheden om at Gud som selv begyndte sit gode værk i mig; også vil vide at fuldkomne det ad sine egne veje.
