Getsemane!
Getsemane have er en plads ved foden af Oliebjerget i Jerusalem. Det var her Jesus opholdt sig og bad aftenen før Han blev korsfæstet. Vi kan læse om det i evangelierne, både Mattæus, Markus og Lukas.
I henhold til Lukas Evangeliet kapitel 22 vers 44 var Jesus i dyb angst under bønnen i Getsemane have. Han sved dryppede som blod ned på jorden.
”I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. ”
Når vi læser Bibelen ved vi også at Jesus ofte tog derhen. Getsemane på hebræisk hedder Gat-Schemen, som igen betyder oliepresse. På aramæisk betyder ordet Getsemane oliepresse.
Getsemane have er en olivenplantage øst for Kedron på Oliebjerget. Plantagen kaldes også en oliven lund eller park.
Efter måltiden skærtorsdag gik Jesus med sine disciple til Getsemane. Jesus stod i en åndelig kamp. Han stod overfor snart at skulle lide og dø på et kors. I kødet ville han gerne slippe; men Han kapitulerede og valgte at sige: Fader, ske ikke min vilje; men din.
Det var også her Han blev taget til fange.
Området er i dag en stor turistattraktion, en pilgrims sted. Mange valfarter dertil.
Lukas Evangeliet kapitel 22 vers 42: ” »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.« ”
Lukas Evangeliet kapitel 22 vers 44: ”I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. ”
Du kan læse hele sammenhænget i Lukas Evangeliet kapitel 22.
En af Jesu disciple var ikke med. Han hed Judas Iskariot; i stedet gik han hen for at fortælle de jødiske ledere, hvor Jesus var.
Mattæus Evangeliet kapitel 26 vers 36-46: ”Da kom Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til disciplene: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.« Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.« Og atter kom han og fandt dem sovende, for deres øjne var blevet tunge. Han forlod dem igen, og for tredje gang gik han væk og bad den samme bøn. Da kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.« ”
Jesus valgte at tage med sig Peter, Jakob og Johannes. De fulgte med Ham ud til haven. Han bad dem vente mens Han bad.
Disciplene Jesus havde med faldt i søvn medens Jesus kæmpede den åndelige kamp i Getsemane. Da Han gik tilbage til dem, var Han dybt skuffet over at de ikke kunne våge med Ham i bøn. Jesus forlod dem igen og tre gange gik Han afsides for at bede. Jesu disciple var meget trætte. Jesus kæmpede i bøn. Han blev styrket af en enge. Han led så meget at Hans sved blev til blodsdråber. Jesus gik tilbage og vækkede sine disciple og sagde: Nu går vi, og Han fortalte dem at nu bliver jeg snart forrådt og derefter slået ihjel.