Klik på billederne så bliver de større.

Paulus elskede menigheden i Thessalonika!

Første Thessalonikerbrevet kapitel 2 vers 1-12:

Paulus’ ophold i Thessalonika

Brødre, I ved jo selv, at den indgang, vi fik hos jer, ikke var forgæves, men skønt vi, som I ved, lige var blevet plaget og mishandlet i Filippi, fandt vi frimodighed i vores Gud til at forkynde hans evangelium for jer under megen kamp.  Vores forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vores hjerte.  Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed – det er Gud vidne på!  Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre, og det skønt vi som Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn, sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vores liv. For vi var kommet til at holde af jer.  Brødre, I husker jo vores slid og møje; vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, mens vi prædikede Guds evangelium for jer.  I selv, og Gud, er vidner på, hvor fromt, retskaffent og uangribeligt vi færdedes blandt jer, som tror.  I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn,  formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han, der kalder jer til sit rige og sin herlighed.

Paulus elskede Thessalonikerne højt det forstår vi når vi læser hvad han skriver.

Han viste også dette i sin tale. Hvordan talte han til dem?

For at få svar på dette læser vi vers 8: ”sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vores liv. For vi var kommet til at holde af jer.”

Paulus havde satset på thessalonikerne, og de havde ikke skuffet ham. Det bar frugt. Der var ømhed og kærlighed i Paulus’ hjerte; når det gjaldt denne menighed. Paulus havde givet dem evangeliet, og de havde taget imod det. Paulus gav sit liv for dem ved at tjene dem koste hvad det vil. Det var en stor glæde for Paulus at se hvordan det bar frugt.

Vi vil her gennemgå 4 vers fra teksten til i dag. Vi tager det ikke ud af sammenhæng; men vi tager tid med det for at forstå versene i deres sammenhæng.

Vers 3: ” Vores forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; ”

Paulus var bevidst om at han havde overleveret sandheden og at han havde de rigtige motiver med sin tjeneste i menigheden. Det er vigtigt at ransage sig selv, så man ved at man har gode hensigter og ved at man kan stå til ansvar ind for Herren.

Vers 4: ”men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte.”

Paulus var indstillet på at forkynde evangeliet. Gud havde betroet ham hans tjeneste. Han var en Guds tjener som ikke ville tjene for at behage mennesker. Paulus turde stå på mål for det.

Vers 5: ” Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed – det er Gud vidne på!”

Paulus turde stå på mål for sin tjeneste, for han var oprigtig.

Vers 11: ”I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn,  formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han, der kalder jer til sit rige og sin herlighed.”

Paulus så sig selv som en åndelig far. Han forstod sit ansvar og ville gøre disciple.

Paulus formanede, opmuntrede og tilskyndede hver eneste en af jer til at leve, som Gud vil det.

Det er let for mig at elske menneskeheden. – men værre at elske min nabo.