Kærlighed i tale!

 

Gud kan give os gode og kærlige ord. Hvad kan de rigtige ord gøre?

Her har vi Ordsprogenes bog som kan svare på et sådant spørgsmål og mange flere. Vi finder svarene i denne artikel derfra.

Ordsprogenes bog kapitel 12 vers 25: ”Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad.”

Jeg tror at dette svar er både til kvinde og mand, børn og voksne, unge såvel som ældre. I vore dage er det som om, at opmuntring ikke er det mest anvendte i vores relationer. Det behøver vi at være opmærksomme på. Selvfølgelig skal alt være i balance, for meget og for lidt af alt, skaber ubalance. Det er ikke sundt at opsøge bekræftelse hele tiden; men stadig kritik er nedbrydende i et fællesskab eller relation.

Gudsbilledet præger vores opførsel. Gud er ikke bare en revser, som hele tiden peger på alt det vi ikke klarer af. Fokus på alle vores svagheder. Guds formål med os er altid at det bedste skal fungere i vores liv. Når Gud peger på svagheder i vores liv, er det for at gøre svaghederne til styrke.  Gud taler derfor også opmuntring ind i vores liv. Det bør vi også gøre i vores fællesskab og i vores relationer med hinanden.

Et andet vers i Ordsprogenes bog kapitel 16 vers 24 læser vi:  ”Liflige ord er flydende honning, sød for sjælen og lægedom for kroppen.”

Både sjæl og krop påvirkes af vores ord. Vi både bygger og river ned med ord.

Ordsprogenes bog kapitel 22 vers 11: ”Kongen elsker den rene af hjertet, indtagende tale får kongen til ven.”

Ord påvirker vores venskaber og relationer enten positivt eller negativt.

Hvilke synder advares vi imod?

Det er et rigtigt godt spørgsmål, som også Ordsprogenes bog besvarer med tre skriftsteder:

Det første: Kapitel 10 vers 19: ”Med mange ord kan overtrædelse ikke undgås, den, der sparer på sine ord, handler klogt.”

De er de mange ord der kan være årsagen til overtrædelse.

Det andet: Kapitel 17 vers 9: ”Den, der dækker over en overtrædelse, tilstræber venskab, den, der fortæller sagen videre, skiller venner.”

Et rigtigt godt sammentømret venskab er værd at redde, og da vælger man at dække over det, for tager man det op og ud i offentligheden bliver det ofte adskillelse som slutresultatet.

Det tredje: Kapitel 27 vers 2: ”Lad en anden rose dig, ikke din egen mund, en fremmed, ikke dine egne læber.”

I alle seks skriftsteder fra Ordsprogenes bog er det ord, som bliver misbrugt som er vores store problem.

Der fortælles at Augustin havde sat disse ord over sit spisebord: Her skal aldrig tales ondt om noget menneske.