Ydmyg kærlighed!
Ydmyghed er et resultat af at se Gud og sig selv i ret perspektiv.
Hvad siger versene nedenunder om dette?
Jeremias Bog kapitel 9 vers 23-24: ”Nej, den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig. For jeg, Herren, øver trofasthed, ret og retfærdighed på jorden; det er, hvad jeg ønsker, siger Herren. Der skal komme dage, da jeg straffer de omskårne:”
Den stolthed vi taler om når det gælder Guds rige er stoltheden over at kende Gud.
Næste vers læser vi i 2. Korintherbrevet kapitel 10 vers 18: ”For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står sin prøve, men den, som Herren anbefaler.”
Når du anbefales af Gud, åbner Han også døren og baner vejen for dig.
De sidste vers i dette afsnit læser vi i Filipperbrevet kapitel 3 vers 3: ”Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i Kristus Jesus i stedet for at stole på noget ydre.”
Paulus underviser i hvad omskærelse er for noget. Det er ikke en ydre forestilling; nej det er noget åndeligt og dermed menes det; De som tjener ved Guds Ånd og har deres stolthed i Kristus Jesus.
Gud sætter ydmyghed meget højt og derfor skal vi finde ud af:
Hvad mener Gud om et ydmygt menneske? – Hvorfor sætter Gud ydmyghed så højt?
Svarer finder vi i 1. Peters brev kapitel 5 vers 5-6: ”Ligeså skal I unge underordne jer under de ældste; I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer,”
Ydmyghed er kendetegnet på en kristen. Det er den eneste måde vi kan tjene Gud, og være det fællesskab og sammenhold som kan repræsentere Guds rige på jorden.
Der er i forbindelse med emnet vi taler om mange spørgsmål som behøver et svar.
Hvilken fælde skal vi vokte os for? – Romerbrevet kapitel 12 vers 3: ”I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham.”
Hvad tror du det fører til hvis du overvurderer dig selv? Overvurderer man sig selv fører det til hovmod, og det er et dårligt forum, derfor at Bibelen siger: Gud står de hovmodige imod.
Hvad tror du det fører til hvis du nedvurderer dig selv? Nedvurderer man sig selv er det falsk ydmyghed, og det leder let til stolthed. Vi bliver ikke ydmyge ved at se på os selv. (på en eller anden måde leder det altid til stolthed på grund af falsk ydmyghed, som i sig selv blot er et andet aspekt af stolthed og måske den sværeste at overvinde) Kun ved at se på Gud kan vi blive bevaret i ydmyghed.
Et eksempel på ydmyghed har vi i Johannes Døberen.
Hvilken holdning havde Johannes Døberen?
Vi læser om det i Johannes Evangeliet kapitel 3 vers 29-30: ”Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre.”
Johannes Døberens ydmyghed munder ud i at Han giver Gud æren ved at have fokus på Jesus.