Guds Ords indvirkning på tankelivet!
Hvad siger Romerbrevet kapitel 12 vers 2: ”Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.”

Mange har fået hjælp til at forandre deres tankeliv gennem bibelmemorering. – Det er måske også det du behøver? – Er det tilfældet? – Det næste spørgsmål vil da være: Hvordan?
Hvordan kan du leve et liv som behager Gud? – Svaret finder vi i Salme 119 vers 9.11.
”Hvordan holder den unge sin sti ren? Ved at følge dine ord!” – ”Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.”
Hvad kan du gøre for at gemme Guds Ord i dit hjerte?
Studere 2. Peters Brev kapitel 1 vers 1-8: ”Fra Simon Peter, Jesu Kristi tjener og apostel. Til dem, der ved vor Guds og frelsers, Jesu Kristi, retfærdighed har fået den samme dyrebare tro som vi. Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!
Formaning om at føje dyd og erkendelse til troen
”Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind og til brodersindet kærlighed. For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus;”

(2-4) Hvad har Gud givet dig for at du skal kunne udvikle din karakter? – Alt hvad du behøver – når vi erkender Ham – det er Ham der har kaldet os.
Hvad siger vers 8 om at bære frugt? Når alt dette findes og vokser i os; vil vi altid være flittige og bære frugt.
Hvad menes med alt dette i vers 8? Få forklaringen i vers 5-7: Sæt alt iver ind på at troen føjer til dyd, (moralsk indsigt, retfærdighed, tapperhed, mådehold og gudfrygtighed.) til dyden erkendelse, selvbeherskelse, udholdenhed, Gudsfrygt.
Når vi nu ved det kan vi ransage os selv, og finde ud af hvad det er jeg for nuværende skal lægge mest vægt på. Det betyder at vende svagheder ril styrker.
Hvilke skridt vil jeg ved Guds hjælp tage, for at blive mere lig Kristus på dette område?
Tre ting jeg bør gøre: I det jeg tænker – I det jeg siger – I det jeg gør.
Konklusion: 1. Så en tanke – Høst en handling. – 2. Så en handling – Høst en vane. – 3. Så en vane – Høst en karakter.