Paulus’ vidnesbyrd!

Paulus blev ofte fængslet fordi han forkyndte evangeliet. Til trods for dette fortsatte han at fortælle om sin omvendelse, så ofte han fik anledning.

Hans vidnesbyrd kan vi læse om i forbindelse med hans møde med kong Agrippa: Apostlenes Gerninger kapitel 26 vers 1-29:

Paulus’ forsvarstale til Agrippa

Agrippa sagde til Paulus: »Du har nu tilladelse til at tale din sag.« Da løftede Paulus hånden og sagde til sit forsvar: 

»Kong Agrippa! Jeg er lykkelig over, at det er for dig, jeg i dag skal forsvare mig mod alt det, jøderne anklager mig for.  Du har jo et enestående kendskab til alle jødernes skikke og stridigheder. Derfor beder jeg dig om at høre tålmodigt på mig.

Mit liv, som det har været siden min ungdom, ja, fra første færd, i mit folk og i Jerusalem, er kendt af alle jøder.  De ved om mig fra tidligere tid – hvis de ellers vil vidne om det – at jeg som farisæer har levet efter den strengeste retning i vores religion.  

Og nu står jeg og skal dømmes for håbet om det løfte, som Gud gav vores fædre.  Det løfte håber vort tolvstammefolk at få opfyldt, og derfor tjener vi Gud utrætteligt, nat og dag. Det er det håb, jeg anklages for af jøderne, konge!  Hvorfor finder I det utroværdigt, at Gud oprejser døde?

Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn, og det gjorde jeg i Jerusalem. Jeg fik fuldmagt fra ypperstepræsterne og lod mange af de hellige sætte i fængsel, og når de skulle henrettes, stemte jeg for det.  I alle synagoger har jeg ofte med straf forsøgt at tvinge dem til bespottelse. Så voldsomt rasede jeg imod dem, at jeg forfulgte dem helt til byer i udlandet.  

 Men under de forfølgelser rejste jeg engang til Damaskus med fuldmagt og bemyndigelse fra ypperstepræsterne.  Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens.  Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden.  Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger.  

Men rejs dig nu op på dine ben! For jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til vidne både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se, når jeg redder dig fra folket og fra hedningerne. Dem sender jeg dig til  for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig.

Derfor, kong Agrippa, har jeg ikke været ulydig mod det himmelske syn.  Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og derefter i Jerusalem og i hele jødernes land og så for hedningerne, at de skulle omvende sig og vende om til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver.  Det er grunden til, at jøderne anholdt mig på tempelpladsen og ville slå mig ihjel.  Indtil denne dag har jeg da ved Guds hjælp kunnet træde frem og vidne for store og små, og jeg siger ikke andet end det, profeterne og Moses har sagt skulle ske:  

at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys for både folket og hedningerne.«

På dette punkt i Paulus’ forsvarstale siger Festus med høj røst: »Du er vanvittig, Paulus! Den megen lærdom driver dig til vanvid.«  Men Paulus svarede: »Jeg er ikke vanvittig, højtærede Festus! Tværtimod, de ord, jeg siger, er sande og forstandige.  Kongen er jo bekendt med dette, så jeg taler frimodigt til ham. Jeg tror nemlig ikke, at noget af det kan være undgået hans opmærksomhed. Det er jo ikke sket i en afkrog.  

 Tror du på profeterne, kong Agrippa? Jeg ved, at du tror.«  

 Agrippa sagde til Paulus: »Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen.«  Paulus svarede: »Om det er lige ved eller langt fra, så ville jeg ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker.«

Nu skal vi besvare nogle spørgsmål i forbindelse med det vi har læst:

1. Hvordan begyndte Paulus sit vidnesbyrd? (v.2-3) Svar: Viser stor respekt for kongen: Taler personligt til ham ved at sige hans navn som det første han siger. – Dernæst roser han kongen for at være kyndig når det gælder jødernes liv og skikke. Kongens store kendskab til jødernes skikke og stridigheder. Paulus håber derved at opnå frifindelse fra anklagerne imod ham.
2. Hvad slags baggrund havde Paulus? (v. 4-5 & 9-11) Svar: Paulus startede med at tale om sin ungdom. Han var jøde og kendt af alle sine landsmænd. Det er ikke sikkert mine landsmænd vil vide af mig, men jeg var farisæer og levede efter de strengeste regler i vores religion. – Paulus fortalte ærligt om sin fortid, hvor han forfulgte de kristne. Nu var det Paulus selv som var forfulgt. Jeg som før forfulgte de kristne både i mit eget land og udlandet er nu selv blevet som dem jeg forfulgte; nemlig kommet til tro på Jesus, nazaræerens navn.
3. Hvad forandrede fuldstændig hans livskurs? (v. 12-15) Svar: Paulus fortæller om sin tur til Damaskus hvor han havde fået fuldmagt til at arrestere og dømme de kristne til døden; men her under rejsen blev jeg omvendt. Jeg så et stort lys både jeg og mine ledsagere faldt til jorden, og jeg hørte en røst som spurgte mig: Hvorfor forfølger du mig? Efter at jeg havde spurgte hvem Herren var der talte til mig, fik jeg svaret: Jeg er Jesus som du forfølger.
4. Hvordan forklarede Paulus evangeliet? (v.23) Svar: Han fortalte om at Jesus døde og opstod for at kunne forkynde lyset for både jøder og hedninger.

Hvad er evangeliet?  Ganske  enkelt: ”…..at Kristus døde for vores synder efter Skrifterne, at Han blev begravet, at Han stod op på den tredje dag efter Skrifterne.”           1. Korintherbrevet 15: 3-4 Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne,  at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne.

Hvad spurgte Paulus kong Agrippa om? Hvorfor er dette spørgsmål vigtigt? (v.27) Svar: Tror du på profeterne kong Agrippa?

• Paulus tilføjede: Jeg ved at du tror. Kong Agrippa indrømmede at det var lige før han ville blive kristen.