Den lokale menighed!

Peter prædiker
Hvilket særpræg havde menigheden i Jerusalem?
Det finder vi ud af ved at læse i Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 42: ”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.”
Tre fremstående træk ved den første menighed var: | ||
1. Gavmildhed | 2. Bøn | 3. Kraft |
Læs Efeserbrevet kapitel 4 vers 11-13: ”Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske en vækst, som kan rumme Kristi fylde.”
Hvad er det endelige mål for kristen tjeneste? – Svaret finder vi i vers 13.
Han gav os |
Apostle, Profeter, Evangelister, Hyrder, Lærere. |
For at dygtiggøre |
De troende til tjenestegerning |
For at bygge op |
Kristi Legeme (Menigheden) |
I Hebræerbrevet kapitel 13 vers 17 finder vi flere vigtige retningslinier for åndeligt lederskab:
”Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer.”
Hvilket ansvar har du overfor dine åndelige ledere? – Lytte til dem – Handle på det de siger.
Hvad er dit ansvar dersom du selv har en lederopgave?

Læg mærke til at der også står noget om ledernes ansvar: de ved de skal stå til regnskab. Det betyder at det er ledere som er i overensstemmelse med Guds Ord.
Hvad tror du det indebærer at våge over et menneskes sjæl?
Sande og bevidste ledere viser omsorg, og tager sig af menigheden. Det betyder ordene: Våge over jeres sjæle.

Det er let for forsamlingen bare at give hele ansvaret, og lade alle opgaverne tilfalde lederne; men husk at du som kristen har et medansvar for dine brødre og søstre. Vi har et specielt ansvar for dem som er yngre og nye i troen. Vi burde derfor alle tage dette ansvar alvorligt, og give videre, dele med os af det Gud har givet os.