Nytåret 2025

Nytår 2025!

Det nye år er begyndt. Når jeg taler for min egen del, er jeg kommet godt ind i det nye år. Jeg var hjemme og spiste traditionen tro dansk smørrebrød. Det kunne til min store overraskelse købes her i Sverige. Ica butikken solgte smørrebrød. Det var velsmagende og godt og medvirkede til en øget optimisme når det gælder fremtiden og det nye år.

Det er jo sådan med fremtiden. Det ligger forude og det meste af horisonten kan vi ikke se. Når vi er Jesus troende, er vi privilegeret. Vi har nemlig TROEN som indeholder GUDS LØFTER.

Verden ser ikke så tryg ud som tidligere, og det får os til at tænke lidt ekstra over livets forudsigelighed. Sådanne tanker fører os til sidst ind på tankerne om Guds løfter.

Vi kan i den forbindelse læse Hebræerbrevet kapitel 13 vers 5b-6: ”For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«  Derfor kan vi frimodigt sige: Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte, vad kan et menneske gøre mig?”

Dette stærke løfte kan vi tage med os ind i det nye år vi har foran os.

Løftet vi har læst er et tidløst løfte. Det er ikke et løfte vi selv eller nogen anden har givet. Nej, det er et tidløst løfte fra den Almægtige Gud.

Det er helt ok ved et årsskifte at ransage sig selv. Hvad kunne jeg have gjort bedre? Fik jeg udrettet det jeg ville? Vi kan gøre samme ransagning som menighed. Hvad kunne vi have gjort bedre? Fik vi udrettet det vi ville? – Godt for os med lidt mere tid. Nogle gange kan livsprocesserne være langvarige og behøve tid. Jeg kender til tilfælde, hvor en mand var i færd med at skrive en bog; men desværre nåede han det ikke. Hans liv sluttede pludselig og helt uventet. Hans tid var slut. I dette øjeblik her og nu er jeg her. Ingen kender dagen i morgen. Hvad forventer Gud af os? Det vi lige skal slå fast i den forbindelse, er at vi altid skal huske: Vi er Guds børn. Vi tilhører Ham, og på samme tid lever vi for at tjene Ham. Vi lægge vore liv i Guds hænder og lader Ham gøre sit værk i os.

Hvordan bærer vi frugt? – Hvad forventer Gud af os?

Det er meget individuelt med et sådant spørgsmål. Det er ligesom en sag mellem Gud og den enkelte; men noget vi har fælles som frugt eller som noget Gud forventer sig af os er at vi kan være med at give andre livskvalitet.

Hvordan bærer jeg frugt? Der er en fællesnævner som vi alle kan være med om: Venlighed og godhed er frugt; endda god frugt. At stå op for sandheden, og have indflydelse på oprettelse.

Det er i henhold til Galaterbrevet kapitel 5 vers 22-23: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!”

Det står så rigtigt at, alt dette er loven ikke mod. Tværtimod er det med til at opfylde loven.

Vi kan ikke selv bære åndelig frugt; derfor lægger vi vores liv i Hans hænder. Han både kan og vil gøre mig duelig til alt god gerning. Da kan jeg være med til at bygge Guds rige her på jorden.

Hvad forventer Gud af os? Gud vil noget med os. Han har tålmodighed.

Gud kommer aldrig at svigte os.  Han kommer aldrig at overgive os. Gud er vores hjælper og redningsmand.

Jeg kan tage den beslutning at jeg vil bære frugt. Vi kan også sammen tage den beslutning, at vi sammen vil bære frugt.

Da bliver der noget smukt at se på udefra. Det forbedrer samfundet. Det er den ægte vare. Vores bidrag er det vi gør for at udbrede Guds rige.

Himmelske Far! Hjælp os at bære frugt. Tak for alle dine løfter til os. Tak at du aldrig vil overgive eller svigte os. Vi overgiver os til dig. I Jesu navn. Amen!

 

Endnu en WordPress-blog