Hvad er det som bevarer enheden i Legemet?  (Menigheden).

Efeserbrevet kapitel 4 vers 2-3: ”med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd:”

Det er ikke let at bevare fredens bånd, fordi det ofte er sådan, at vi i et fællesskab har svært ved at samtale. Der er som regel mange forskellige synspunkter, og samtale er ikke at tvinge andre at tænke og mene det samme som jeg. Jeg møder i fællesskaberne mange forskellige mennesker, og alle har vi synspunkter. Det kan vi ikke ændre; men vi kan inspirere hinanden også med hvad vi mener. Vi kan også skabe konflikt. En sag har også altid to sider. Vi gør forskellige opdagelser i livet, og vi kommer fra forskellige miljøer, og skal skabe enhed. Da er det nødvendig at kunne fungere sammen. Guds Ord og bønnen er den ene del af fællesskabet, og det skulle gerne forme os til samhørighed, så vi kan opbygge hinanden.

Det er et godt fællesskab når vi kan tåle at høre hinandens meninger. Det er et godt fællesskab; hvis vi også kan dele livet med hinanden, løse problemer sammen, støtte hinanden når der opstår svære og uforudsigelige ting.

Det er noget vi skal lære. Det at omgås hinanden er ikke noget der sker automatisk. Det er vores indstilling til hinanden. Derfor må vi tænke lidt over indstillingen jeg har til andre kristne. Vil jeg oprigtigt dele liv med dem; vil jeg også være en god ven.

Er der noget lem på Kristi Legeme som du har svært ved at acceptere?

Hvad kan du gøre for at forbedre forholdet? – Du kan bede for personen. Du kan forsøge at samtale med personen. Du vil ikke altid lykkes. Der er to sider af samme sag. Vi ser næsten altid kun den ene side. Den person du så gerne vil omgås, vil ikke dig. Du kan ikke tvinge personen til at ville dig. Der er også personer som ikke vil dig så meget, at de forsøger at ødelægge dit liv. Da er det bedst ikke at omgås alt for meget. Du må gerne beskytte dig selv. Pas på med hvad du siger til en, som vil bruge det imod dig. Der er desværre mange narcissister, som har fundet vej ind i fællesskaberne. De baner sin egen vej gennem at udnytte andre, og de har lært sig manipulationens kunst. Pludselig opdager du at alle har vendt sig imod dig, rygterne går, og det er nedbrydende og dårlig livskvalitet, at være en del af et sådant sammenhæng. Det bliver også meget svært for dig at manøvrere og opnå venskab i et sådant miljø.

Enhed og samhørighed det er det vi ønsker; men da må vi også være sande venner. Når vi er sammen, skal vi være trygge hos hinanden. Stole på hinanden. Vi tør være åbne og være ærlige overfor hinanden. Lad ingen Kain ibland os være.

Når vi alle er et, og vil hinanden, er det som et mirakel. Det er Gud som står bag.

”Guds menighed er verdens største under.”       Ronald Fangen.

…….

Ronald Fangen!

Født d. 29. april 1895 på Kragerø kommune Norge – død 22. maj 1946, Snaroya, var en norsk forfatter.

Journalist og kritiker.

Fangen var med og grundlagde tidningen.  –   Vårt land. (Kristen tidning fra Norge)

Han gik med i Oxford  bevægelsen 1934, og hans produktion var præget af en konservativ kristen livssyn.

Han debuterede i 1915 med romanen de svage, og skrev siden en række romaner, skuespil og digt.

Desværre døde han i en tragisk flyveulykke på Snaroya.