Dele med andre!
![Mor og datter](https://www.denglademand.dk/wp-content/uploads/2024/12/Menneske-mor-og-datter.gif)
Gud har givet dig meget som du kan dele med andre. Vi skal her studere nogle vers fra Bibelen og finde ud af hvad vi kan dele med hinanden, og hvordan vi kan gøre det.
Hvad du kan give | Hvordan du kan give | ||
Første Johannes kapitel 4 vers 11.21. | Kærlighed og omsorg
Accept og omtanke. |
Invitere på kaffe, være gæstfri.
Gavmild. |
|
Galaterbrevet kapitel 6 vers 1 | Sjælesorg og mildhed | Samtale og bøn,
En åben dør. |
|
Galaterbrevet kapitel 6 vers 6 | Guds Ord | Dele Guds ord med andre. | |
Jakobs Brev kapitel 5 vers 16 | Opmærksomhed
Bøn |
Tid til at lytte
Tid til at bede sammen |
|
Første Johannes kapitel 4 vers 11.21: ”Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.” (12) (Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os).”
Vers 21: ”Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.”
Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed
Galaterbrevet kapitel 6 vers 1: ”Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet! ”
Galaterbrevet kapitel 6 vers 6: ”Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser.”
Kristi lov
Jakobs brev kapitel 5 vers 16: ”Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk, som den er.”
Tålmodighed og bøn
Prøv at komme på en situation der du har nægtet andre at dele noget med dig.
Blev vedkommendes forsøg på at give hindret af din uvillighed til at tage imod?
I så fald hvordan?
Når vi deler, indebærer det både at give og tage imod. – Begge dele er vigtigt i et meningsfyldt fællesskab.
Grundlaget for fællesskabet mellem kristne er at de er tilgivne syndere. Vi er tilgivne – men fremdeles syndere. Derfor har du et ansvar overfor en medkristen når du har gjort ham imod.
Hvilket? Mattæus Evangeliet kapitel 5 vers 22-24: ”Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret, og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.”
Om vrede
Hvad er dit ansvar når nogen har gjort dig imod?
Svaret finder vi i Mattæus Evangeliet kapitel 18 vers 15 og vers 35: ”Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder.”
”Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«”
Lignelsen om den gældbundne tjener
“Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges, og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«”