Martha og Maria!

Martha og Maria!

Lukas Evangeliet kapitel 10 vers 38-42: ”Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham.  Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord.  Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«  Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting.  Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«”

Martha og Maria

Historien om Martha og Maria kan vendes og drejes, og på den måde få flere betydninger. Sådan er det med de fleste begivenheder i vore liv.

Når det gælder at søge Guds rige først, og prioritere Ordet og bønnen var Maria et forbillede. Jesus kom på besøg og da tænkte Maria. Nu vil jeg sidde her sammen med Jesus, og høre Ham undervise, og jeg vil have del i den åndelige dimension, som er prioriteten i dette sammenhæng.

Servere

Marhta hænges ud som en der er optaget med det jordiske, fordi hun ville varte op, og sørge for at Jesus skulle vide at Han var velkommen. Hun viste gæstfrihed og omsorg for den besøgende gæst.

Begge kvinder gjorde noget godt; men Marthas ord til Maria kunne misforstås, fordi Martha udtalte: Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«  Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting.”  

Sådan kan vores ord misforstås når vi omgås med hinanden. Vi har forskellige prioriteter i vores dagsorden. Jesus bebrejdede ikke Martha. Han var glad for hendes omsorg og gæstfrihed. Det er ikke negativt at sørge for sine gæster. Jeg har været med i en menighed hvor en søsters omsorg havde stor betydning for mig. Hendes ord til mig var: Har du spist i dag. Har du fået mad. Det havde jeg selvfølgelig glemt at jeg skulle spise. Det er da positivt.

Jesus mente ikke noget negativt. Han ophøjede ikke Maria og nedvurderede Martha. Det skulle jo betyde at Maria kunne hævde sig og føle sig som Jesu favorit. Nej Jesus opskattede begge kvinder.

Det Jesus mente var: Lad os vente med mad og andet opvartning til senere: Nu deler vi noget åndeligt mad sammen først. Senere kan vi sammen nyde måltid og andet form for fællesskab.

Fællesskab er både åndeligt og praktisk. Det at vi tager hånd om hinanden er ikke forkert. Det er i den højeste ende af prioritet. Vi kan se et godt eksempel i begge kvinder.

Maria fik ros af Jesus fordi du satte alt til side for at høre hvad Jesus havde at sige.

Marthas opvisning kunne misforstås; men det kunne Marias opvisning også.

Martha ville sikkert gerne høre hvad Jesus havde at sige; men hun syntes at Han skulle betjenes først, med noget praktisk forsyning. Hun tænkte mig og min søster kan se til at Jesus får en god behandling. Vi vil være gæstfrie og forsyne Ham med mad og drikke. Da hun så Marias handling at hun bare satte sig, kunne det opfattes som dovenskab. Ville hun bare udnytte Jesus, kunne hun ikke se til Hans behov og være lidt praktisk. Der var ikke noget forkert i det Martha foretog sig; snarere det modsatte. Hun var ikke ligeglad med det åndelige. Jeg tror heller ikke at Jesus opfattede det sådan.

Maria var positiv også til sin søster, og alt hendes opvartning; men tanken om at hun skulle hjælpe til, var ikke lige nærmest forestående. Sådan kan tingene misforstås i vores omgang med hinanden.

Jesus var i hvert fald en god ven af huset. Når Han var i Betania gik Han forbi. Når jeg ser tilbage på mit liv, har jeg haft sådanne steder, hvor jeg kunne kigge ind, når jeg kom forbi. Familien sagde: Når du kommer til vores by, må du endelige kigge ind, og det gjorde jeg så. Jeg har mange gode minder derfra, og hvis jeg ikke kiggede ind; når jeg kom forbi, og det blev opdaget, fik jeg min sag for. Hvorfor kiggede du ikke ind. Havde du virkelig så travlt at du ikke havde tid til os. Jeg kiggede altid ind og blev velsignet både praktisk og åndelig.

Pointen er: Det er vigtigt at tage sig tid til Ordet og bønnen.

Hvad kan vi gøre for at få sejr på dette område: Prioritere vores tid; så at den ikke bare forsvinder med alt muligt; men at vi også for tid til at holde andagt med hinanden.

 

 

 

 

Endnu en WordPress-blog