Forrige uge

Udbytte af bøn!

Bibelen Guds Ord til dig

En kristen har ret til at samarbejde med Gud om alle ting. Der er også andre måder at fællesskabet med Gud giver stort personligt udbytte.

Hvilken sandhed finder du både i Jeremias kapitel 33 vers 3: ”Kald på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender.”

Det er så tydeligt ud fra Bibelen, at skal vi have del af det store ufattelige som vi ikke forstår og kender til, det er vejen til samværet med Gud. Det er Guds barnet som henvender sig, kalder, og Gud svarer. Når kontakten er der, åbenbares Guds herlighed. Hvad er det? Det er det guddommelige, det ufattelige.

Noget andet vi også kan læse, er i Efeserbrevet 3 vers 20: ”Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår,”

Guds herlighed åbenbaret gennem os

Her gør vi samme opdagelse: Det er Ham som formår. Vi får også gennem verset forståelse af, at det der udløser Guds kraft, de ufattelige ting er Guds kraft der virker i os.

Når vi sætter alt vor lid til Gud, da står vi på Guds løfter. Det er vi i stand til at gøre; når vi lever i Ordet og bønnen.

Et spørgsmål: Hvilket resultat fik salmisten se da han bad?

Svaret: Salme 34 vers 5: ”Jeg søgte Herren, og han svarede mig, han befriede mig for al min frygt.”

Kong David gjorde erfaringen: Hvem er det som jager frygten ud? Det er Gud den Almægtige. Når vi søger Ham svarer Han. Når Gud svarer griber Han også ind. Det der gør forskellen i dit liv, er din relation til Gud.

 Et andet spørgsmål: Er der noget jeg frygter, og som jeg kan tale med Gud om?

En ting er sikkert. Det ufattelige, Guds herlighed, Guddommelig kraft har intet med det jordiske at gøre. Det må vi gøre os klart. Vil vi opleve Guds herlighed og Guds løfter åbenbaret, bør vi vende vores blik mod Herren.

Nøglen til frihed fra bekymring og frygt finder du i Filipperbrevet kapitel vers 6-7: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.  Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”

Guds kærlighed jager frygten ud.

I stedet for frygt kan vi have fred i hjertet. Frygt er noget der påvirker det inderste i mig. Alternativet til frygt er fred. Bekymring samarbejder ofte med frygt. Frihed samarbejder ofte med fred.

Fred er faktisk noget der overgår alt forstand. Fred er ikke bare en behagelig følelse i mit indre; det er noget guddommeligt. Johannesevangeliet kapitel 14 vers 27: Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.”

Den fred som Herren giver, er ikke af denne verden. Det er himmelsk fred vi taler om: Den fred, påvirker vores tanker, fordi den fred overgår al forstand. Det er guddommeligt. Bedste middel mod modløshed og forfærdelse som er et andet ord for frygt er: FRED.

Hvad skal vi gøre? Tag imod det siger Jesus! Jeg giver jer min fred! Hvad er det verden giver? Forfærdelse, modløshed, håbløshed, frygt.

Hvorfor tror vi at Gud er intresseret i hvert eneste område i vores liv? Fordi Han elsker os. Vi er Guds børn.

Hvad er Hans løfte til os?  Han vil bevare os, beskytte os mod alt ondt.

På hvilket område kan du begynde at tilegne dig denne sandhed?

Samværet med Gud gennem Ordet og bønnen, udløser Guds kraft.

Endnu en WordPress-blog