Videnskabelig nøjagtighed!

Bibelens Gud er den Gud, som skabte universet. Den redelige videnskab og Bibelen er i fuld overensstemmelse med hinanden – fordi de har den samme ophavsmand. Videnskaben har haft adskillige århundreder til at undersøge Bibelens erklæringer og kendsgerninger. Skønt nogle videnskabsmænd har haft divergerende meninger meninger om både naturen og Bibelen, har der ikke kunnet påvises nogle fejl i denne guddommelige bog.

Bibelen fortæller ikke eventyr; dens påstande er ufejlbarlige og kan stå for den mest indgående prøve. Det er en pålidelig  historisk beretning, som er langt forud for videnskabens landvindinger. I realiteten bygger videnskabens metoder og motivation et barn af Skriftens opfattelse, der går ud på, at universet er det hensigtsmæssige produkt af guddommelige geni, og at mennesket er skabt med evnen til at udforske skaberværkets hemmeligheder, fordi det er en miniatureudgave af Gud selv.

De videnskabelige opdagelser har Bibelen som kilde, og Galilei, Newton, Pascal, Copernicus og mange andre store mænd kendte Bibelens Gud.

Før Colombus foretog sin jordenomsejling, har Bibelen fortalt om jordens sfæriske natur.

Esajas bog kapitel 40 vers 21-22: ”Ved I det ikke? Hører I det ikke? Er det ikke fortalt jer fra begyndelsen? Har I ikke indset det fra jordens grundlæggelse? Det er ham, der troner over jordens flade, men alle dens beboere er som græshopper; han spænder himlen ud som et slør, breder den ud som et telt til at bo i.”

Da videnskaben i sin barndom troede, at verden blev holdt oppe af tre elefanter på ryggen af en kæmpeskilpadde, fastslog Bibelen jordens frie flugt i rummet.

Jobs bog kapitel 26 vers 7: ”Han spænder nordhimlen ud over det øde rum, hænger jorden op over det tomme.”

Den påviser, at månen er en reflektor, som genspejler solens stråler.

Jobs Bog kapitel 25 vers 5: ” Selv månen lyser ikke klart, og stjernerne er ikke rene i hans øjne,”

Moderne præcisionsteleskoper har påvist en omstrejfende stjerne ude i rummet, Arcturus. Den farer afsted med alle sine planeter på slæb lydløst gennem rummet med en hastighed på omkring 42 km i sekundet. Bibelen beretter om denne stjerne århundrede før teleskopetds opfindelse.

Den bibelske beretning om skapelsen er et mønstereksempel  på den fuldkomne harmoni mellem jordens  geologi og biologi.

For 300 år siden cirka blev det fastslået af videnskaben , at det fysiske liv stammer fra blodet; men det har Bibelen erklæret for 3500 år siden i 3. Mosebof kapitel 17 vers 11: ”For kødets liv er blodet, og det har jeg givet jer til at komme på alteret for at skaffe soning for jer; det er blodet, der skaffer soning, fordi det er livet.”

Meteorologi, geologi og aeronautiske principper refereres der til i Skriften. Salme 135 vers 5-7: ”Ja, jeg ved, at Herren er stor, vor Herre er den største af alle guder. Alt, hvad Herren vil, gør han i himlen og på jorden, i havene og de store dyb. Han samler skyer fra jordens ender, han skaber lyn sammen med regn, han slipper stormen løs fra forrådskamrene.”

Atomkraften og dens radioaktive virkninger er et gammelt og velkendt emne for atomernes Gud.

Se bare 2. Peters brev kapitel 3 vers 10-12: ”Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er.  Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve,  mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte.” 

Videnskaben kan opstille regler og tabeller for skaberværkets ”hvad” , analysere dets ”hvordan” og bevise dets ”hvorfor”; men den kan intet sige om dets ”hvoefra” eller give noget bevis for grunden til at universet eksisterer.

Videnskaben kan ikke sige hvem vi er, og hvorfor vi er her; den kan fortælle os, hvad vi formår at gøre; men ikke hvad vi burde gøre. Her overgås Guds åbenbarelse i videnskaben af hans åbenbarelse i Skriften.

Salme 8 vers 3-6: ”Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det.”

Den ene viser os Hans kraft og den anden Hans hensigt.