Hvad kan jeg gøre for at Kristi Ord kan få rigelig plads hos dig?
Svaret findes i Kolossenserbrevet kapitel 3 vers 16: ”Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.”
Det du skal gøre som kristen er at være i et fællesskab hvor Guds Ord er i focus. I et sådant fællesskab vil også Jesus være i focus. I din hverdag lev med Ordet og i Ordet. Man kan også lære skriftsted udenad. For nogle år siden satte jeg små papirslapper op på mit spejl i badeværelset, og når jeg var der læste jeg verset. Efter en uge kunne jeg det udenad, og satte op et nyt skriftsted.
Forestil dig en hånd med fem fingre.
Den første finger er din lillefinger. Her kan du høre Ordet. Se Romerbrevet kapitel 10 vers 17: ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.”
Den næste finger er ringfinger. Her kan du læse Ordet. Se Johannes Åbenbaring kapitel 1 vers 3: ”Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.”
Den næste finger er langefinger i midten: Her kan du studere Ordet. Se Apostlenes Gerninger kapitel 17 vers 11: ”Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.”
Her var nogle jøder i det kristne fællesskab som granskede Ordet. Det er at studere med velvilje og lyst, for at undersøge at det de hørte nu også var i overensstemmelse med Ordet, som her kaldes Skrifterne.
Nu er vi fremme ved pegefinger. Her er det memorere. Her har vi Salme 119 vers 9 og 11: ”Hvordan holder den unge sin sti ren? Ved at følge dine ord!”- ”Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.”
Memorere er faktisk at lære udenad. På den måde kan man gemme Ordet i sit hjerte. Det gør det meget lettere at meditere over et vers man har lært udenad. I dag har vi altid Bibelen ved hånden når vi har en app i mobiltelefonen.
Den sidste finger er tommelfinger. Her kan du meditere. Næste artikel vil vi bearbejde hvad meditere betyder. Se Salme 1, 2.og 3: (1)”Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere, men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat.Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke. Alt, hvad han gør, lykkes for ham. Sådan går det ikke de ugudelige; de er som avner, der blæses bort af vinden. Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere ikke i retfærdiges forsamling. Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde.”
Denne Salme har seks vers og focuserer virkelig på Guds Ord. Der er så meget vi kan bruge tiden på; men investere noget af din tid på Guds Ord. Det giver mening. Det gør det glad og tilfreds. Da beskrives du som et træ der er plantet ved bækken, det bærer frugt når tiden for det er der. Tænk på det når du spadserer i skoven at du er som et træ, plantet ved en bæk. Du er frisk i din ånd. Du visner ikke.
Næste salme: (2) ”Hvorfor er folkeslagene i oprør? Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes? Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren og mod hans salvede: »Lad os sprænge deres lænker og befri os fra deres reb.« Han, som troner i himlen, ler, Herren spotter dem. Så taler han til dem i sin vrede og forfærder dem ved sin harme: »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt: Han sagde til mig: »Du er min søn, jeg har født dig i dag. På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom og den vide jord som arvelod. Du skal knuse dem med et jernscepter, sønderslå dem som pottemagerens kar.« I konger, vær nu kloge, tag imod råd, I jordens dommere: Tjen Herren i frygt! Kys hans fødder i rædsel! Ellers bliver han vred, og I går til grunde; for hans vrede blusser hurtigt op.Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham.”
Denne Salme indeholder tolv vers som starter op med to spørgsmål: Hvorfor er folkeslagene i oprør? Hvorfor lægger folkene planer. Der ikke kan lykkes? Guds folk vil ikke være slaver af denne verdens herskere. Vi vil være i Guds atmosfære i fred og frihed. Salmen er en profeti om Jesus. Du er min Søn, jeg har født dig i dag. Jesus har sejret over verden og alt som er i den Ondes magt. Lykkelifg den som søger tilflugt hos Ham. Går vi bort fra vejen går vi til grunde. Ordet er Jesus hvorved vi vinder sejr.
Sidste salme (3) ”Salme af David. Dengang han flygtede for sin søn Absalom. Herre, hvor er mine fjender mange! Mange rejser sig imod mig, mange siger om mig: »Ham frelser Gud ikke.« Men du, Herre, er mit skjold, min ære, den, der løfter mit hoved. Jeg råber højt til Herren, og han svarer mig fra sit hellige bjerg. Jeg lagde mig og sov, jeg vågnede, for Herren støtter mig. Jeg frygter ikke ti tusind krigere, der belejrer mig fra alle sider. Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud! For du har slået mine fjender på kinden og knust de ugudeliges tænder. Frelsen kommer fra Herren. Din velsignelse komme over dit folk.”
Denne Salme er en tros salme. Daen er skrevet af Kong David. Han var under flugt, mange rejser sig imod mig var hans ord til Gud. Mange sagde om David: Ham frelser Gud ikke. David troede ikke på den løgn. Han stod fast på Ordet og Guds løfter. Du Herre er mit skjold. David løftede troens skjold og han slukkede alle den Ondes gloende pile og løftede sit hoved. David råbte højt til Herren og erfarede Guds svar. David kunne lægge sig og sove, og vågne for Herren ville støtte ham. Han frygtede ikke for fjenderne; selvom han var trængt op i en krog. Han stod fast: Frelsen kommer fra Herren. – Din velsignelse komme over dit folk.