Ansvar overfor Guds Ord!
Salme 78 vers 5-7: ”Han satte et vidnesbyrd i Jakob, fastsatte en lov i Israel, som han befalede vore fædre at lære deres børn, for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes, skulle lære den at kende, så de kunne fortælle om det til deres børn. De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, men holde hans befalinger.”
Skriftsteder | Handling | Hvorfor |
Salme 78 vers 5-7 | Lære andre Guds Ord | Det går i arv til næste generation |
Apostlenes Gerninger
Kapitel 17 vers 11 |
Jøderne i Berøa havde modtagelige hjerter | Prøve sandheden |
Jakobs brev
kapitel 1 vers 22 |
Være Ordets gører | Ikke kun Ordets hører |
Johannes Åbenbaring
Kapitel 1 vers 3 |
Holdefast ved Ordet | Blive velsignet |
-1- Guds Ord blev undervist, forkyndt i henhold til missionsbefalingen og blev givet som arv til næste generation.
-2- Apostlenes Gerninger kapitel 17 vers 11: ”Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.”
Her var Paulus og Silas i Berøa for at tjene med evangeliet og bygge menighed. De gjorde den erfaring at i Berøa var der åbne dører, god jord, modtagelige hjerter bland deres egne jøderne. Hvorimod Thessalonika var det modsat, her var der modstand fra deres egne jøderne. Desværre var der ikke bare modstand; men de kom også fra Thessalonika til Berøa for at skabe splid og ødelægge det som Paulus og Silas var i færd med at byge op. Se vers 13: ”Men da jøderne i Thessalonika erfarede, at Paulus også forkyndte Guds ord i Berøa, kom de og skabte også dér usikkerhed og uro blandt folkeskarerne.”
Hvem var det som var modtagelig i Berøa?
Svaret findes i vers 12: ”Mange af dem og ikke få fornemme græske kvinder og mænd kom til tro.”
Menigheden i Berøa blev præget af fornemme kvinder fordi der var mange af dem som kom til tro.
-3- Jakobs brev kapitel 1 vers 22: ”Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.”
Når vi hører Ordet, skal det meget gerne blive mere end bare at høre. Det skal også omsættes til handling.
-4- Johannes Åbenbaring kapitel 1 vers 3: ”Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.”
Det er vigtigt både at læse op og at høre det der læses, stå fast på det.
I Bibelen har vi et eksempel på en mand som var klar over sit ansvar overfor Guds Ord. Hvilken indstilling havde han til Skriften?
Vi læser svaret i Ezras bog kapitel 7 vers 10: ”For Ezra havde sat sig for at granske Herrens lov og følge den og lære Israel lov og ret.”
Svaret er netop hans eksempel til efterfølgelse. Han fulgte og levede det han selv lærte og kunne da med rette lære andre det.
Det vi skal lægge mærke til hos Ezra og hans handlinger. Han fulgte selv efter Ordet, før han underviste andre.