Bøn: 2. Krønikebog kapitel 7 vers 14: Hvis I ydmyger jer og beder.
”og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.”
Er vi som land og folk ydmyge? – Søger vi Guds ansigt – Omvender vi os (vender om fra vores onde veje) – vender om fra alt vores eget? – Hvad med os som præsenterer Guds rige i landet? Er vi villige at satse vores liv på det som har Guds prioritet.
Vores land behøver at blive lægt. – at blive hel – Guds folk i landet: Vi behøver et nyt møde med vores frelser. – Vores land behøver at blive lægt.
Er det ikke et fantastisk løfte vi får fra Gud, når vi er ydmyge og søger Ham, først og fremmest gælder det vores eget liv? – Vers 15: ”Ja, mine øjne skal være åbne og mine ører lytte til bønnen på dette sted.”
I forbindelse med vores Guds relation er ydmyghed en dyd. Den der ydmyger sig ved at vise, indse behovet for Guds hjælp, ved at være ydmyg bliver ophøjet.
Hvordan taler Bibelen om ydmyghed? – Lukas Evangeliet kapitel 18 vers 9-14: ”Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«
Mattæus Evangeliet kapitel 6 vers 5-13: ”Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer, og luk din dør, og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Fadervor
”Derfor skal I bede således: Vores Fader, du som er i himlene! Helliget bliver dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.”
Jesus giver en instruktion om bøn:
Hvad siger han om farisæerne og hyklerne? – Det bedste sted du kan bede, er i dit lønkammer. Her er du i Guds nærvær.
Farisæerne var i Jesu øjne hyklere: De elskede at stå og bede i synagoger og på gadehjørner. De elskede at fremvise deres velformulerede bønner foran mennesker, for at opnå deres ære. Jesus sagde om dem; at de allerede havde fået deres løn. Det er en løn af jordisk gunst, der møl og rust fortærer. Lønkammer bøn er at bede til din Fader i himlen, som ser dig fra det skjulte, og han ved om dine behov. Løftet: Din Fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
BØN:
O Herre og Mester i mit liv, giv mig ikke dovenskabens ånd, fortvivlelse, magtbegær og tom snak; men giv mig, din tjener, en ånd af kyskhed, ydmyghed, tålmodighed og kærlighed. – Ja, o Herre og konge, giv mig at se mine egne fejl og ikke dømme min bror. Velsignet er du i evighedernes evighed.
I 1. Korintherbrevet kapitel 1 vers 26-29: ”For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud.”
Hvad er det Paulus siger? Det han faktisk siger er, at de fleste intelligente mennesker, tror de kan klare det på egen hånd, og ikke behøver hjælp fra andre, og da slet ikke fra Gud. – På grund af en sådan arrogance hjælper Gud dem ikke, og de går rundt år efter år og tror, at der ikke er noget forkert overhovedet hos dem, for de ved jo alt.
Den stolte bliver gjort til skamme.
Resultatet af at være ydmyg er at du kommer nærmere Gud. Han åbner dine øjne, så du kan se hvem du i virkeligheden er. Gud vil hjælpe dig i sin nåde og forvandler din natur. Det er ikke noget som sker over en nat. Det er heller ikke noget magisk. Det kræver at du giver op din egen stærke vilje, og bliver villig at gøre Guds vilje, og hans ord også i de små detaljerne hver eneste dag.
En Guds tjener er en mand med en mild, generøs, varm, medfølende, tålmodig, kærlighedsfuld og hårdtarbejdende lojal mand, som opgiver sin egen vilje. Det som fylder mest er: Kærligheden til Gud.
Bön!
I vecka 22-23 2024 alltså veckor som ligger bak har för mig varit mycket uppbyggande och välsignad. Jag har varit runt lite på sistone i många olika kyrkor här i Skåne. Jag lyssnade till en predikan som handlade om bön. När vi ber hör Gud vår bön. Det är inte alltid vi förstår vad som händer. Det kan förklaras som att vi är på ena sidan av ett berg; men på andra sidan ditt vi inte kan se, håller Gud på med att uppfylla och ge oss svar på vår bön.
Det tar lite tid för oss att komma ditt till andra sidan.
Här på nationaldagen samlades Guds folk i min stad från olika kyrkor för att be för Sverige. När vi samlas på det sättet är den Helige Ande verksam också i våra hjärtan. Vi skall ju också förbereda oss på att kunna ta emot. Det var en så härlig lovsång och Guds närvaro var mycket stark. Det var i alla fall så för mig; men också andra utryckte samma som jag. Jag föreställer mig att jag är med i alla kyrkorna i staden.
Alla kyrkorna har något gemensamt: Guds Ord och den Heliga Ande.
Undervisningen på denna särskilda dag: Daniels bok kapitel 9 är mönsterbönen som vi kan inspireras av. Vi kan be samma bön.
Daniel levde i Babylon och presenterade Guds rike. Det är likadan med oss. Vi är också främlingar i vårt eget land. Vi levar i ett mycket sekulariserat land och presenterar Guds rike.
Daniel var en bönens man.
Daniels bön
I Darejaveshs första regeringsår – han var son till Ahasveros och av medisk släkt, men hade blivit kung över kaldeernas rike – i hans första regeringsår kom jag, Daniel, att i skrifterna lägga märke till det antal år som enligt Herrens ord till profeten Jeremia skulle fullbordas för Jerusalems ödeläggelse, nämligen sjuttio år. Jag vände då mitt ansikte till Herren Gud med ivrig bön och åkallan och fastade i säck och aska. Jag bad till Herren min Gud och bekände:
Vad var det Daniel bekände? Han gick i förbön för landet. Bekände synden både för egna och landets vägnar.
”O Herre, du store och fruktade Gud, du som håller fast vid förbundet och nåden mot dem som älskar dig och håller dina bud. 5 Vi har syndat och gjort orätt, vi har varit ogudaktiga och upproriska. Vi har vänt oss bort från dina bud och föreskrifter. Vi har inte lyssnat till dina tjänare profeterna, som talade i ditt namn till våra kungar, furstar och fäder och till allt folket i landet. Du, Herre, är rättfärdig, men vi har dragit skam över oss. Så är det i dag med Juda män och Jerusalems invånare och hela Israel, både de som bor nära och de som bor långt borta i alla de länder dit du har fördrivit dem därför att de var trolösa mot dig. Ja, Herre, vi sänker våra ansikten i skam, vi och våra kungar, furstar och fäder, eftersom vi har syndat mot dig. Men hos Herren vår Gud finns barmhärtighet och förlåtelse. Vi var upproriska mot honom och lyssnade inte till Herren vår Guds röst. Vi vandrade inte efter de lagar han gav oss genom sina tjänare profeterna.
Hela Israel bröt mot din lag och vek av utan att lyssna till din röst. Därför östes också över oss den förbannelse och ed som står skriven i Guds tjänare Mose lag, eftersom vi hade syndat mot honom. Han höll sina ord som han talat mot oss och mot våra domare som dömde oss. Han lät en så stor olycka drabba oss att något liknande det som nu skett i Jerusalem inte har hänt någon annanstans under himlen. Så som det står skrivet i Mose lag drabbade all denna olycka oss.
Men ändå försökte vi inte blidka Herren vår Gud genom att vända om från våra synder och ge akt på din sanning. Därför vakade Herren över olyckan och lät den drabba oss, för Herren vår Gud är rättfärdig i alla de gärningar han gör. Men vi lyssnade inte till hans röst.
Och nu, Herre vår Gud, du som förde ditt folk ut ur Egyptens land med stark hand och så gjorde dig ett namn som är detsamma än i dag: Vi har syndat, vi har varit ogudaktiga. Men Herre, för all din rättfärdighets skull, vänd din vrede och harm från din stad Jerusalem, ditt heliga berg. På grund av våra synder och våra fäders missgärningar blir Jerusalem och ditt folk hånade av alla som bor omkring oss. Hör nu, du vår Gud, din tjänares bön och åkallan och låt ditt ansikte lysa över din ödelagda helgedom för Herrens skull. Min Gud, vänd ditt öra hit och hör. Öppna dina ögon och se vilken förödelse som har drabbat oss, och se till staden som är uppkallad efter ditt namn. För det är inte på grund av vår rättfärdighet utan på grund av din stora barmhärtighet som vi kommer inför dig med våra böner. O Herre, hör, Herre, förlåt! Herre, lyssna och utför ditt verk utan att dröja. Det är för din egen skull, min Gud, för din stad och ditt folk är uppkallade efter ditt namn.”