Gør Kristus til Herre i praksis!
Gode fortsætter er ingen garanti for et godt resultat. En god begyndelse sikrer ikke en god afslutning. – Afgørelsen er bare starten.

Når du har bestemt dig for at gøre Kristus til Herre, må du stadfæste Hans herredømme ved at underordne dig Ham. Selvom Kristus er din Herre betyder det ikke at du er fuldkommen. Det har først og fremmest med din indstilling at gøre, at du – så langt som du er kommet – vil adlyde Ham i hverdagens mange afgørelser.
Brug gerne lidt tid på at vurdere i hvilken grad du lader Kristus styre dit liv.
Brug tid på hvert enkelt område i illustrationen ovenover, og spørg dig selv: Er jeg villig til at gøre alt Kristus måtte bede mig om på dette område? Eller: Er jeg i stand til at takke Gud for hvad som end måtte ske på dette område?
Du kan arbejde lidt med og bede for sig selv når du opdager et område hvor Kristus ikke har herredømmet.
Tænk også over om der er andet eller andre områder som Han ikke bestemmer over.
Hvad kan du gøre for at Kristus kan blive Herre på disse områder.

Det spørgsmålet drejer sig om, og som du må få klarhed i, er ikke hvad du ville gøre, hvis du havde flere penge, mere tid og højere uddannelse, men hvad vil du gøre med det du har nu? – Det er ikke hvem du er – eller hvad du har som tæller; men om Kristus styrer dit liv.
Hvergang du selv overtager kontrollen, vil du snart blive urolig og ulykkelig.
Hvad siger 1. Peters Brev kapitel 5 vers 6–7, at du skal gøre? ”Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.”
Hvad kan ske hvis du ikke overlader bekymringerne og problemerne til Kristus?
Markus evangeliet kapitel 4 vers 18–19: ”Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.”
Spørgsmål til eftertanke:
Hvilken udfordring giver Lukas Evangeliet kapitel 9 vers 23 dig?
“Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. “ |
|
Hvad du er kaldet til at gøre | Hvad dette indebærer |
Følge Jesus. | Gøre Hans vilje. |
Fornægte sig selv. | O.phøje Kristus. |
Tage sit kors op. | Følge Jesus uanset prisen. |