Vandringen!

Hvordan sammenlignes det åndelige livet med det fysiske?

Dette spørgsmål får sit svar i 1. Tessalonikerbrevet kapitel 2 vers 11-12: ”I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn,  formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han, der kalder jer til sit rige og sin herlighed.”

Faderlig omsorg: Håber at du ved hvad det er. Mange har et helt forkert faderbillede. Mange har aldrig haft en far. Samfundet præger os, og her er far rollen næsten forsvundet.

Vi læser her at faderbilledet som Gud repræsenterer indholder både formaning og opmuntring. Et profetisk budskab indeholder samme begreber: Formaning – trøst – opmuntring.

Formaning er advarsel og hjælp til at forstå det farlige i livet. Formaning er ikke dom eller krænkelse. Det er en positiv advarsel og hjælp til os, for at beskytte os og bevare os.

Opmuntring behøver vi som børn for at bevare vores selvværd. Opmuntring er at blive styrket i troen. Heri opmuntringen ligger også trøsten. Når det svære kommer, prøvelser og sorg, fortvivlelse, ja endog et fald. Gud er vor trøster. Når vi læser Davids psalmer i vores Bibel handler det om både formaning, trøst og opmuntring. Guds billedet findes i psalmerne. Gud beskrives som en hyrde. En hyrde der har omsorg for fårene. Gud vil os. Gud bryder sig virkelig om os.

Vi læser flerre skrifsteder i Bibelen som besvarer spørgsmålet: 1. Timoteus brev kapitel 4 vers 8: ”for legemlig øvelse nytter kun lidt, men gudsfrygten er nyttig til alt og har i sig løfte både for dette liv og for det, som kommer.”

Paulus levede i sin tjeneste som et stort forbillede af en åndelig far. Det læser vi tydelig i brevene til Timoteus.

Jo det er godt for os at, træne kroppen, at leve sundt og passe på kroppen; men vi bør ikke blive så kropsfikseret at vi glemmer vort indre menneske. Vi består jo også af både ånd, sjæl og legeme. Det vi har i vort indre er vigtigt for vores livskvalitet. Vi behøver den virkelige Far med stort F. Gud i himlen er vor Fader. Det er også det vi beder i: Fadervor. Bønnen Jesus har lært os.

Vejen til Faderen! – Bibelen fortæller os at, ingen kommer til Faderen uden gennem Jesus. Gud sendte sin Søn til verden, for at frelse verden. Det er kærlighed og omsorg. Guds gave til os er JESUS. Tager vi imod Ham, kommer vi til Faderen.

Verset i Timoteus brev taler om gudsfrygt. Et andet ord for gudsfrygt er respekt. Det betyder at vi takker ja til Guds gave. Når vi gør det er vejen åben til Faderen. Det betyder igen at alle Guds løfter er tilgængelige for os. Vi er inde i Fars hus hvor alting er godt.

Sidste skriftsted for denne gang læser vi i Hebræerbrevet kapitel 5 vers 13–14:  ”For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn.  Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.”

Guds omsorg for os er at opfordre os til at vokse. Vi kan ikke være små børn og drikke mælk hele livet. Den der bare lever af mælk har ingen erfaring. Hvad er retfærdighed? – Der er meget lidt forståelse i et spædbarn, når det gælder: Livet med Kristus. Vi skal vokse op til at blive selvstændige individer, som kan tage ansvar for sit eget liv, tage gode beslutninger, som viser de opøvede evner. Fast føde i livet sammen med sin himmelse Far gør mig fuldvoksen og jeg lærer at skelne mellem godt og ondt.