Se behovene!

En god måde at vidne på er at fortælle om dine egne erfaringer med Kristus.

Det er en stor glæde for en kristen hver gang det er muligt at fortælle et andet menneske om Kristus. – Bed om sådanne anledninger. Bed også om visdom og frimodighed.

En god måde at lede en samtale over på det åndelige plan er også at stille spørgsmål.

Skriv ned navne på personer du ofte har kontakt med og bed for dem.

Der er mange spørgsmål som leder ind på evangeliet og det åndelige.

Når man møder en ung kan spørgsmålet for eksempel være: Tror du at moderne mennesker har behov for religion? – (Hvorfor/Hvorfor ikke).

Når du møder en nabo kan spørgsmålet være: Hvad synes du om de kristne programmer i TV? Eller: Har du mulighed for at se kristne TV programmer?

I det store sammenhæng er det vigtigt at forstå menneskers behov.

Menneskets egentlige problem er synd, og den eneste løsning på dette problem er Jesus Kristus.

Det største behov en ikke kristen har, er derfor at modtage Jesus Kristus som sin Frelser og Herre.

Det er ikke altid at ikke kristne ser dette behov; men det er jo det det hele handler om at se dette behov.

Et mennsker som ser dette behov har muligheden, og vi kan derfor vise ham hvad Kristus betyder.

Lad os læse i et af Johannes brevene og finde ud af hvike udslag vi finder der når det gælder synden.  Johannes  kapitel 2 vers 15-17: ”Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham;  for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden.  Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.”

Alt i denne verden er bare jordisk og vi forlader alt en dag. Vi kan ikke tage noget med os herfra. De efterlevende arver og fortsætter der hvor du slap. Det er op til dem at forvalte det på bedste måde. Omstændighederne gør sit.

Der er noget som er vigtigere end alt det jordiske. Det er at samle sig skatte i himlen. Den aller vigtigste prioritet er at jeg satser på det åndelige perspektiv. Det der leder mig ind i det åndelige perpektiv er en person som hedder Jesus. Han vandt det evige liv for dig, ved at give sit liv som løsesum for dine og mine synder.

Derfor er det at jeg skal prioritere  dette jordeliv på at søge Guds rige først, mere end noget  – andet. Indgangen (døren) til Guds rige er Jesus Kristus.

Da må jeg tage fat i dørhåndtaget

og åbne døren. Her konfronteres jeg med evangeliet og det betyder at jeg må tage stilling. Jesus siger: Følg mig. Det er mit valg. Jeg kan sige ja til Jesus og jeg har reddet min sjæl for tid og evighed.

Rejsen til himlen, til den evige verden begynder. Det er et spændende liv allerede her på jorden.  Døren jeg skal åbne er et billede: Det er bønnen. Jeg må bede Jesus om at komme ind i mit hjerte.

Mange mennesker har op igennem tiden oplevet dette: Der findes noget der bag døren – bag bønnen.

Johannes Evangeliet hjælper os: Johannes Evangeliet kapitel 4 vers 6-26: ”Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.«  Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad.  Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre.  Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.«  Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra?  Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?«  Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen.  Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.«  Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.« Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!«  Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand;  for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.« Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet.  Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.«  Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen.  I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne.  Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have.  Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«  Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« – det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.«  Jesus sagde til hende: »Det er mig, de. , der taler til dig.«

Her var der en kvinde der mødte Jesus. Hun var samaritaner. Hun kom til en brønd hvor Jesus sad og hvilede sig. Et uheldigt sammentræf, for Jesus var jøde og hun var samaritaner. Sådanne to personligheder må ikke tale sammen og da slet ikke når det er en mand og en kvinde.

Jesus brød alle de åndelige regler, for Ham betød mennesket noget. Her var der en kvinde som han ville skulle vindes for Guds rige.

Et menneske liv er værd alt for Gud. Både mand og kvinde uanset nation eller baggrund er værdifuld.

Jesus samtalede med kvinden. Det var ikke bare sådan flygtigt; nej det var afslappet. Jesus havde god tid. Jesus var da han var på jorden vandringsmanden. Der står han gik. I dag ville han måske være på cykel eller i bil. Rejse med tog eller bus. På Jesu tid gik man. Han var på vej fra Judæa til Galilæa. Her på vejen kom Han til Sykar hvor hvilepladsen var en brønd.

I samtalen med Jesus forstår vi at kvinden vidste alt om denne brønd. Hun var ikke uvidende om historien. Det var et stykke jord Jakob havde givet sin søn Josef. Det var ved Jakobskilden. Det var ved den sjette time.

Nu behøver vi kendskab til Israels historie.

I den sjette time. (soluret)

I de lande, som er tæt ved ækvator, er nat og dag stort set lige lange, og de inddeles hver i 12 timer. Det gjorde man også på Jesu tid. Jesus siger selv (i Joh. 11,9) Har dagen ikke 12 timer? – Dagen begynder ved solopgang. (ca. Kl. 6) På Jesu tid var døgnet opdelt i to gange 12 timer. Ved solopgang og solnedgang. Her fandtes der både morgentimer og nattetimer.

Da Johannes skrev evangeliet var tidsregningen lavet om af romerne. Derfor er det svært altid at forstå den bibelske tidsregning.

 Der er ca. 50-60 km fra Judæa til Sykar, så det var en meget lang dagsrejse. Det er ikke mærkeligt, at Jesus var træt efter rejsen.

I den sjette time har sikkert været kl. 12 i middagsheden.

Det vigtigste med historien er samtalen: Jesus havde aldrig mødt kvinden; men han vidste noget om kvinden som overraskede hende. Hun blev ikke chokeret; men konstaterede at Jesus med den viden måtte være profet.

Samtalen handlede om at drikke af det vand som slukker tørsten; nemlig livets vand.

Jesus talte om sig selv og det indrømmede Han til sidst i samtalen.