Jefta!

 

Dette navn omtales i Dommerbogen kapitel 11. Den som roser sig af aldrig at indgå kompromisser, må tage sig i agt for ikke at gå så langt, at det hele bliver halsbrækkende dårskab.

I et øjeblik af dyb ængstelse gav Jefta dette tankeløse løfte, som indebar at han skulle ofre sin egen datter.

Eftersom han var en åndsfyldt befrier for folket, er der mange kommentatorer som har prøvet at undskylde hans handlemåde; men faktum er at hans handlemåde skyldtes en misforstået opfattelse af Gud, som meget hellere ville have tilgivet hans forhastede løfte. Jefta var i samme klasse som kong Saul, som senere gav et lignende løfte; men i hans tilfælde hindrede folket ham i at dræbe sin egen søn Jonatan, og de havde helt sikkert ret.

Jefta og hans stakkels datter havde ingen som kunne redde dem fra denne dårskab. Jeftas frygt for ikke at være konsekvent var ikke bare unødvendig, den var tragisk.