Gideon III

Gideon!
III

Gideon er så interessant en person, at jeg skriver tre artikler om ham her under navne. Vi læser om ham i Dommerbogen kapitel 7.

Her tales der om nyligt opsatte vagtposter fra midianitterne. De regnede med at en hær som kunne benytte sig af tre hundrede basunblæsere, og som kunne operere med lys, som disse gjorde, måtte være kolossal. De anede ikke at Gideons mænd ikke havde andet end Gud at støtte sig til.

Nu da vi ved hvad der skete, kan vi afsløre, at denne cirkel af mænd med lys i hånden og en basun i den anden, ikke var nogen hær overhovedet. Det var et stort blufnummer og det lykkedes; men kun fordi denne flok af mænd, som ikke betød noget, stod under en benhård disciplin. Hvis Gideon havde trukket sig tilbage eller svigtet, ville alt sammen ende i fiasko. Han stod på sin plads, og det gjorde alle de andre også, og så gjorde Gud resten.

Når vi som kristne bliver svage oplever vi at Gud står bag os, når vi har vores øjne rettede mod Ham, vores himmelske hærfører og får støtte fra Ham.

Gud må stå bag os, og være med os, ellers har vi ingenting at komme med.

Endnu en WordPress-blog