Aksa!

Aksa var Kalebs datter. Det er ikke sikkert at vi havde lagt mærke til den lille romance som Kalebs datter havde ved kun at læse om hende i Josva bogen i kapitel 15 vers 16-19. Vi kan nemlig også læse det igen i Dommerbogen.

Hendes brudgom, Otniel var en meget modig mand, for han havde vundet sin hustru ved en hård kamp. Med al hendes overtalelsesevne til trods, ville han ikke gå tilbage til Kaleb og bede om vandkilder til deres nye ejendom. Han manglede moralsk mod. Aksa måtte i stedet overtale Kaleb. Hun mente da, at det eneste hun kunne gøre var at selv stige ned fra æslet og spørge sin far. Hun fik hvad hun ville, og vi får indtryk af at Kaleb med glæde gav hende kilderne. Kaleb havde både moralsk og fysisk mod. Det man værdsætter ejer man selv. Hvad Kaleb tænkte véd vi ikke; men måske havde han en følelse af at et ægteskab mellem disse to gav gode løfter for fremtiden.

”Kaleb sagde: »Den, der slår Kirjat-Sefer og indtager den, får min datter Aksa til kone.« Otniel, søn af Kalebs bror Kenaz, indtog den, og Kaleb gav ham sin datter Aksa til kone. Men da hun kom til ham, fik hun ham overtalt til at måtte bede sin far om et stykke jord. Hun sprang ned af æslet, og Kaleb sagde til hende: »Hvad vil du?« Hun svarede: »Giv mig en gave. Siden du har bortgiftet mig i Sydlandet, skal du give mig kilder.« Så gav han hende både de øvre og de nedre kilder.”