Klik på billedet

Mobning!

Er svært at definere, da det er et vældigt stort område. Det forekommer i alle aldre, men mest i barndommen, ungdommen og voksenlivet. Her tænkes mest skole og arbejdslivet. Det er noget der altid har eksisteret og det er menneskeligt set umuligt at komme til livs.

Hvad gør vi da for ikke at blive et mobbeoffer. I et miljø med mobning er det noget der gentager sig igen og igen. Det findes overalt og er svært at undgå. I skolerne arbejdes der på mobbefri zoner o.a. Der laves også forsøg på arbejdspladser.

Det vi kan konstatere, er at mobning er nedværdigende for dem det går ud over. Det er om noget krænkende og udstødende. Det er som at blive forkastet af en gruppe.

Det forekommer fysisk og kan være voldelig. Børn tør ikke gå hjem fra skole alene, fordi de bliver passet op på vej hjem af nogen lømler, som ser det sjove i at mobbe et taknemligt offer. Det er svært at ikke blive et offer. Det er nedværdigende og ydmygende at være et offer. Hvordan undgår vi det? Det tror jeg alle ofre spørger om? Kan spørgsmålet besvares? Ja.

Det er ofret selv, som behøver gøre sig fri, eller med sin attitude vise at det vil man ikke acceptere. Er det i skolen er det bedst at tale med sine forældre og lærere, hvis det er i de små klasser. Her behøver voksne at blive indblandende; men desværre er mindre årige børn ikke oplyste om, og ved ikke hvad de skal stille op med det. Der kan  gå lang tid inden et barn opdager at det der sker, ikke er acceptabelt og værdigt.

Modtageren af mobning er ikke i stand til at forsvare sig effektivt imod det.

Direkte slag og fysiske overgreb, spark, eller ødelæggelse af personlige ejendele er ikke i orden. Trusler og øgenavne, konstante ydmygelser, ondsindet drilleri eller sårende bemærkninger er ikke i orden.

Der er også noget der hedder psykisk mobning. Udelukkelse af et fællesskab, sladder, bagtalelse, ignorering, spredning af rygter eller deling af krænkende materiale, som i dag også kan foregå online.

Det er vigtigt at skelne mellem almindelig konflikt og mobning.

I en konflikt er parterne nogenlunde ligeværdige, og begge parter kan give udtryk for deres synspunkter. Mobning handler om noget andet. Her er der ubalance i magten. Her er der en person som systematisk undertrykkes over en længere periode, uden at vedkommende kan forsvare sig.

Mobning forekommer ofte i lukkede sociale grupper, arbejdspladser, skoler eller foreninger. Forskning viser at det er et symptom på et usundt gruppemiljø; hvor der er lav tolerance over for forskelligheder. De som mobber er ofte selv bange for at blive udstødt, og så finder gruppen en syndebuk for at styrke det interne sammenhold.

Et barn har svært ved at takle et sådant problem; men en veltrænet personlighed frasiger sig gruppens dominans. Det er noget der skal oparbejdes. Det kommer ikke af sig selv. Mange førhen værende mobbeofre er blevet stærke personligheder af mobning, så de har lært sig at takle problemet. Da bliver mobberen et offer i stedet for omvendt.

Mobning kan have store psykiske konsekvenser som angst, depression og lavt selvværd. Det er derfor vigtigt at søge hjælp og gribe ind. Faktisk uanset om nogen kan takle mobning eller ej, burde det ikke være accepteret i nogen form; men desværre er det ikke så let at komme til livs.

klik på billedet