Trang til at kontrollere!

Trang til at kontrollere!

Der er mennesker omkring os som vil kontrollere deres medmennesker, eller også har du selv en trang til at kontrollere andre. Det kan komme tæt på, for det kan være dem vi bor sammen med der føler sig kontrolleret.

Det vi taler om, er en overdreven, sygelig kontrol tendens.

Kontrol kan være at kontrollere at døren er ordentlig låst eller om man har slukket Tv’et. Det jeg ofte kontrollerer inden jeg forlader hjemmet, er om jeg har lukket for komfuret. Den type af kontrol er vel en slags sikkerhedsforanstaltning. Det kan da være en naturlig tendens for at sikre sig at alt er i orden.

Det der er unaturligt, er en overdreven kontrol, som faktisk når det gælder andre mennesker, kan være ubehageligt. Det opfattes som mistænkeliggørelse af en anden person. En mistillidserklæring kan vise sig at være uberettiget, og da skader det gode relationer. Der findes personer som forsøger at styre ting, som de overhovedet ikke behøver at blande sig i.

Et sådant overdrevet kontrolbehov er ødelæggende, for dit liv og andre som eventuelt er indblandede. Det på virker dine relationer, og din hverdag negativt.

Overdrevet kontrol kan give sig udslag på forskellige måder.

Overbeskyttende forældre er årsagen til, at et barn ikke lærer sig tage sine egne beslutninger, gøre sine egne valg. Barnet får ikke mulighed for at løse sine egne problemer, og det kan på længere sigt give endnu større problemer. Årsagen er manglende selvstændighed.

Der er også typer af ledere som har denne trang, at skulle kontrollere sine ansatte på en overdrevet måde. Det er, og opfattes, som at ikke stole på, mistænkeliggøre sine ansatte.

Overdrevet kontrol kan også være jalousi eller misundelse. I sådanne tilfælde er det ofte i nærrelation. Aflytte eller kontrollere sin nærmestes telefon, sms eller mail. Kontrollere de sociale medier. – Det er under alle omstændigheder skadelig for relation og samliv.

Et andet overdrevet kontrol tendens kan være perfektionisten. Kravet til sig selv eller andre omkring sig om at være perfekt. Hvad er det som skal være perfekt? Relationer, præstationer, udseendet, eller dit hjem. Det er at stille alt for store krav til både sig selv og sine omgivelser.

Mobning kan være kontrollerende karakters træk. Personer der mobber har et stærkt kontrolbehov. Det kan være for at bibeholde magten.

Trangen til at kontrollere i relationer bunder i misundelse eller jalousi; som er direkte skadelig og nedbryder en god samhørighed. Kontrol kan føre til vold.

En dårlig psykisk tilstand kan udløse trangen til, at kontrollere dem der står en nærmest.

Der findes hjælp at få i en sådan tilstand, som kan mindske trangen til at styre og kontrollere andre. De fleste som er ofre, bryder sig ikke om det, og på et tidspunkt er relationen ødelagt.

Et godt venskab, fællesskab, er gode rammer, og i et sådant miljø kan vi gøre noget sammen. Desværre er det alt for ofte kontroltendenserne som ødelægger idyllen.

Erkend, at det er umuligt at kontrollere alt i livet, og at uforudsigelighed er en del af tilværelsen.

Start småt med at lade andre tage beslutninger eller lade opgaver forblive halvfærdige/ufærdige.

Klik på billede