Kategoriarkiv: Magt

Magt!

Klik på billede.

Anføreren.

Magt!

Når vi hører ordet ”magt” forbindes det med noget negativt. De fleste ord vi bruger, har begge dele, både noget positivt og noget negativt i sin betydning.

Magt har betydning, og er en vigtig funktion i politik. Demokratiet afgør hvem der skal regere. Demokrati gør magt mere folkeligt og retfærdigt; men det gør ikke alle tilfredse.

Magt er noget jordisk, mellem mennesker; men det er også noget åndeligt. Her taler vi om overnaturlige kræfter som onde ånder, dæmoniske kræfter. Det er den negative side. Den type af magt besætter mennesker, gør dem til slaver. Det er den slags kræfter der står bag diktaturstater. Demokrati er ikke fuldstændigt i sin form, intet på jorden er fuldkomment; men det er bedre og giver os frihed.

Magt kan i mange tilfælde, tvinge deres vilje igennem, udøve magt over nogen, få dem til at makke ret. Det er ofte samfunds struktureret. Der findes også magtmennesker som forbeholder sig retten til at udøve magt. Det kan være både positivt og negativt. Det kan være beskyttende; men det kan også være manipulerende.

Det manipulerende foregår ofte med list og overtalelse. Det kan også kaldes forhandling. Magt kan også være kontrollerende. Det kan være trygt at vide, at nogen bruger kontrol positivt som overvågning af fjenden; men bliver det kontrol for at overvåge på en negativ måde er det frihedsberøvende.

Magt kan udøves, så det bliver til fysisk vold eller psykisk vold.

Magt kan vi ikke komme udenom. Der er forskellige meninger om magt. Anarkisme er et ord som dækker for en betegnelse der er imod alle former for magt, det være sig demokratisk eller anden form for magtsystem. Alt hvad der handler om magt gør mennesker ufrie. Lov og magt hører sammen. Lovløshed giver mennesket den naturlige frihed. Uden lov og magt er ingen underkastet hverken regering eller menneskelig magt.

En diktator som Stalin havde ubegrænset magt, og havde også næsten ubegrænset handlefrihed, på bekostning af andre borgere i samfundet.

Magt har således magt over andres liv og skæbne.

Findes der noget vi kan kalde en god magt?

Magt kan gøres mere abstrakt, og da bliver magt mere kapabel og villig. Da er magt mere til gavn for mennesket og folket. Umodne har ikke evnen til at bruge deres sunde fornuft, uden andres vejledning. Her er magt noget positiv. Der er mennesker som ikke er i stand til at tage deres egne beslutninger. De behøver hjælp til at komme den rigtige vej. Børn behøver deres forældres vejledning. Der er også situationer hvor vi som mennesker, voksne eller ej, har brug for vejledning og hjælp.

Magt udfordrer min vilje. Hvad er det jeg vil? Vi kan hente noget fra Bibelen i Ordsprogsbogen kapitel 24 vers 5: Den vise mand har styrke, den kyndige samler sin kraft.”

Positiv magt er indflydelse over andre og sig selv på en god måde. Det forbedrer tilværelsen for både mig selv og andre.

Den fuldkomne magt er af guddommelig art. Ingen jordisk magt er fuldkommen retfærdig. Årsagen er at intet menneske er retfærdig. Det er ikke muligt for mennesket at skabe noget fuldkomment retfærdig. Vi kræver det af hinanden; men ingen af os formår det. Det vi kræver af andre, kan vi ofte ikke selv leve op til.

Hvor finder jeg det fuldkomne. En sådan fuldkommenhed er en retfærdig magt. Spørgsmålet er så bare: Vil vi som mennesker acceptere det? Her har vi problemet, som provokerer vores stolthed som mennesker.

Gud er hellig og fuldkommen. Mange tror ikke at Gud findes, for ingen har jo set Ham. Vi er så begrænsede, at vi er nødt til at se, ellers vil vi ikke tro.

Informationen Bibelen giver os viden om hvem Gud er, at det er Ham der står bag alt vi ser, og vandrer rundt i. Gud er himmelens og jordens skaber. Læs det første vers i Bibelen: 1. Mosebog kapitel 1 vers 1: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.”  Videre læser vi: Vers 26:  ”Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!”

Hvorfor har vi en sådan trang efter at være perfekte, at vi kræver det af andre vi ikke selv kan? – Netop fordi der er noget af Gud i os. Gud skabte os i sit billede. Gud beskriver sig selv som ”os”.  – Det gør Ham treenig. Fader, Søn og Helligånd.

Mennesket er også treenig: Ånd, sjæl og legeme.

Gud blev menneske gennem sin egen Søn Jesus. Hvad sagde Han? Det læser vi i Det Nye Testamentes første evangelium (budskab): Mattæus Evangeliet kapitel 28 vers 18: ” Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.”

Jesus fik givet magten af sin Fader i himlen! – Hvordan fik Han magten? – Svaret vi får læser vi i Johannes Evangeliet kapitel 5 vers 19-20:

Sønnens fuldmagt fra Faderen

 ”Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen.  For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. ”

Den magt vi har som Guds børn har vi i kraft af Jesus. Vi kan intet gøre i os selv.

Vi beder i Fadervor: Dit er riget, magten og æren i evighed – Amen!

Kristendommens perspektiv: Helligånden: Gud giver sin Ånd til de Jesus troende, hvilket gør at de kan leve i fællesskab med Ham og vide at Han bor i dem.

Vi har magt på grund af Jesus. Derfor er det altid i Jesu navn. Jeg er som Jesus troende afhængig af Helligånden.

Det er den magt som er den positive magt. Vi har ingen magt i os selv, kun ved at gøre Guds vilje, ligesom Jesus sagde det.

Løftet vi har fået når vi gør vores himmelske Faders vilje er: Mattæus Evangeliet kapitel 28 vers 20b: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Klik på billede

Arbejdspladsen.