Skyld!

Vi er ikke blevet kvit skyldspørgsmålet; end ikke i vor moderne samfund. Vi skylder ikke længere skylden på andre, når noget går galt. I stedet vender vi blikket indad og bebrejder os selv i en grad, der til tider kan minde om selvstraf. Det kan få store konsekvenser.

Det gør et menneske ineffektiv, passiv, giver mindreværd og forkastelse.

Før i tiden var der en anden ubalance, alt var samfundets skyld eller de andres skyld. I dag er vi gået i den anden grøft. Nu er det vores egen skyld.

Når det er vores egen skyld, kan vi ikke forvente hjælp fra nogen. Jeg må straffe mig selv ved at udslette mig selv. Selvmord er nok lidt overdrevent.

Det er ikke muligt at blive kvit skylden; når man giver sig selv skylden for alt det dårlige der sker i et liv.

Der kan være mange faktorer og vilkår som forårsager at noget går galt. Jantelovens tendenser og negative omstændigheder tærer på kræfterne og udmatter menneskers psyke. Det hele kan bryde sammen, så det ligner et bombet højhus.

Alle har haft følelsen af skyld. Du har ikke levet op til dine forpligtelser. Du har svigtet dine omgivelser. Du har forbrudt dig mod andre. Skilsmissen er ene og alene din skyld.

Alle du ser omkring dig er de perfekte. Alle dine venner er perfekte og de har altid været der for dig; men du har svigtet. Du har såret og ødelagt andre menneskers liv. Dette kan være et vrangbillede der fremstilles af dig selv eller af dine omgivelser.

Konklusion: Alle er vi skyldige i et eller andet; men det er altid rart for den selvretfærdige at finde en syndebuk. En syndebuk kan ikke udslette min skyld. Jeg går ikke fri ved at give andre skylden; men det er heller ikke særligt befriende at give sig selv hele skylden. Der er som regel medskyldige i en sag. Ingen klarer frisag.

Det moderne menneskes selvbillede er selvdestruktiv, for det siger at du selv er skyld i stort set alt, hvad der sker omkring dig.

Skyld kan give et positivt resultat. Skyldfølelse kan bidrage til at give os ny styrke til at tage fat hvor vi tidligere ville have ladet stå til. Vi tager aktivt del i at løse vor egen situation som er ude af kurs. Det kan handle om arbejde, sygdom, kriser eller andet.

Skyldfølelse kan være positiv. Det giver os ny styrke til at rejse os op og på nyt tage ansvar for egne handlinger.

Den moderne og ukonstruktive selvbebrejdelse har store konsekvenser. Ingen skal bebrejde sig selv, når det gælder mobning, ensomhed eller eksklusion.

Skyld kan give negative, destruktive tanker og det medfører forkerte handlinger, som igen fører til ødelæggelse og undergang. Et forkert selvbillede formes i dit tankemønster. Dette forkerte selvbillede ses også i fuldvoksne personer, og ikke kun i teenagere og unge.

Depression og stress symptomer er vores manglende evne til at klare det pres vi i stigende grad påvirkes af. Vi bebrejder os selv hele tiden og spørger os selv hele tiden, hvad vi kunne have gjort bedre og anderledes. Vi påvirkes hele tiden med negative udtalelser og kommentarer. Desværre formår vi ikke at indfri andres forventninger til os.

Skylden lammer os. Jeg er selv skyld i at det går mig dårligt og jeg er også selv den der skal løse problemet. Den person der bukker under, skal også være den der rejser sig igen.

Konklusion: Der skal være balance i skyldspørgsmålet. Vi skal kunne se vor egen skyld i øjnene; men vi skal ikke være alene om at bære skyld, der hvor der også er medskyldige.

Vi kan ikke smide skylden på indvandrerne; når det gælder samfundets problemer. Vi kan ikke udvælge syndebukke som skal bære alles skyld i den opståede situation. Vi kan ikke redde os ud af skyldproblematikken. Samfundet er bygget op på love og regler, brud på det giver skyld. Vi bør selv tage ansvar for egne handlinger.

Vi har brug for et opgør med skyld ellers går vi rundt med en byrde af skyld.

Hvad om vi deler skylden med hverandre og vi ser os selv som kollektive skyldige.

Vi kan blive fri fra skyld. Jesus tog al vor skyld på sig. Vi kan også dele friheden fra skyld med hinanden. Vi kan dele liv med hinanden. Vi kan dele tro med hinanden. Troen på syndernes forladelse.