Tag-arkiv: skilsmisse

Vor tids folkesygdom!

Vor tids folkesygdom!
Sorg

Undersøgelser viser at stress er en folkesygdom som rammer mange af os. Hver 10ende dansker får perioder i livet, hvor det er svært at overkomme en almindelig hverdag.

Stress symptomer påvirker os mentalt. Det er netop det der ikke altid forstås af omgivelserne.

Det kan for nogen være en kort periode, og for andre en længere varende periode. Hjælp i ret tid kan formindske skaden. Hvor skal hjælpen komme fra? Det er ikke altid så let for omgivelserne at forstå, når noget er ved at gå galt.

Andre spørgsmål der gør sig gældende er: Hvordan kan vi leve med det? – Hvordan kommer vi videre?

Her er der to relevante spørgsmål, som burde have et svar. Et spørgsmål der ikke er så let at besvare er imidlertid: Hvorfor det er blevet så almindeligt i vore dage at blive ramt af stress?

Vi har måske alt for travlt og sandsynligvis alt for store arbejdsopgaver. Vi glemmer helt at stoppe op og hvile. Vi kan ikke sige ”nej” til alle de opgaver vi påtager os.

Sørgmodig

Pludselig går alt i stå for et menneske. Det taber livsgnisten. Resurserne slipper op. Vi kender ikke vore begrænsninger. Vi har travlt på arbejdspladsen, i fritiden og i hjemmet.

En sådan periode kan vende op og ned på et menneskes liv. Udgangen er svær at forudse. Det går bedre for nogen end for andre. Omgivelserne og netværket har stor betydning for udfaldet.

Mange mister deres arbejde i forbindelse med stress. – Andre står pludselig foran en skilsmisse, og det forbedrer ikke tilstanden. Stress er i og for sig noget der går over; men de tilstødende problemer kan forværre hele situationen. Det er de tilstødende problemer der vælter læsset.

Mentale forstyrrelser er angreb på psyken, og følelsesmæssigt bliver der ubalance.

Symptomer: Nedtrykthed, ensomhed, angst, søvnløshed osv. I en sådan tilstand har du brug for dine nærmeste, vennerne o.a. De fleste har for travlt til at yde hjælp, og at være der for deres pårørende. – Det er måske også svært at takle, og ofte bliver relationer og venskaber ødelagte. Et menneske kommer på den måde helt ud af kurs. De manglende resurser gør det svært at tage de rigtige beslutninger. Magtesløshed og manglende styrke, gør mennesket til et let offer. Et menneske der psykisk er ude af balance er et let offer for omgivelserne. Mennesket bliver afhængig af andre; men andre kan udnytte situationen til egen fordel. Et menneske som er svækket tager ikke altid de rigtige beslutninger, og så kan det gå galt. – Det kan blive svært at rette op på igen, når først det er kørt af sporet.

Det er godt at være rustet med en god barndom, en stærk tro på Gud, muligheder for et arbejde og venskaber. Uddannelse. Kundskab. – Der er meget af det som før var menneskets styrke, som alligevel i baggrunden, kæmper for at vende tilbage. Det er med til at føre personen videre på længere sigt.

Mange oplever deres livs værste mareridt, og de fleste forstår ikke hvad det handler om, og er ikke i stand til at hjælpe på den rigtige måde. De som kommer ud på den anden side har erfaret, at der ikke var mange der var i stand til at støtte, og hjælpe i den svære tid. De få der gjorde en forskel ved at stille op, bliver en slags helte som aldrig bliver glemt af det menneske som havde brug for hjælpen.

I nogle tilfælde er mennesker med en sådan prøvelse nødt til at begynde helt forfra med et helt nyt liv. Nye venner, omgivelser og netværk er eneste vej til at komme videre.

De fleste der går ned på den måde for en periode oplever at al styrke forsvinder, magter ingenting, hjælpeløs, afhængig af andres hjælp. Ligger på sofaen eller sidder i en stol og græder. Samler lidt kræfter, for at gøre de mest nødvendige ting, og håber at det går godt.

Ruineret

Når et sådant menneske ser lyset inde i den mørke tunnel, kommer det ud til en hel ny virkelighed; men hvordan ser den virkelighed ud. Der kan være sket så store forandringer, at personen har svært ved at finde sig selv i alt det nye. Det kan være at den nye virkelighed er arbejdsløshed, så skal man til at finde et nyt arbejde. Det kan være skilsmisse eller et nyt miljø, som er totalt fremmedgjort fra det der var før krisen opstod. Det kan være virkeligheden er økonomisk ruin. Det kan jo være helt chokerende at vågne op til den nye virkelighed. Det kan være du møder en masse fordømmelse og forkastelse fra dine omgivelser. En ny begyndelse kan være svær. Omstændighederne kan gøre det helt umuligt for en person at blive sig selv igen. Der er ikke andet at gøre end at tage kampen op.

En ny begyndelse er ligesom en opbygning af et nyt tankemønster. Ubalance har ødelagt det gamle tankemønster. Det er måske meget godt at få noget nyt bygget op i stedet for alt det fra fortiden. Resultatet af en ny begyndelse afhænger af hvordan det nye tankemønster bliver bygget op.

De fleste der kommer ud af en sådan krise, forandrer deres holdninger og attitude til deres omgivelser. De er mere på vagt, og det handler om at beskytte sig selv, og bevare stabiliteten og finde balancen i aktivitet og hvile.