Tag-arkiv: samvittighed

Selvrealisering!

Selvrealisering er ødelæggende for fællesskabet.

Det ser ud som ønsket er fællesskab; men det handler alt for meget om mig i fællesskabet, så de andre glider i baggrunden.

Selvrealisering skal være til gavn og glæde, fordel for mig, på de andres bekostning. – Det er roden i selvrealisering.

Et rigtigt fællesskab er et supplement Vi skaber sammen helheden.

Selvrealisering er mig der på andres bekostning skal opnå et resultat som giver mig berøm. Giv og tage princippet sættes over styr.

Opfattelse i en ny kultur som er gammel helt tilbage fra 1968 da der var ungdomsoprør.

Selvrealisering = en forestilling om at man har sit sande ”jeg” gemt inde bag alt det, man er blevet påtvunget gennem sin opdragelse og den kultur man er vokset op i.

Alt det der forhindrer en i at være den, man i virkeligheden er. Man skal frigøre sig fra alle snærende normer. De lægger bånd på mig og da kan jeg forløse mit sande potentiale.

Det handler alt sammen om mig. Alle bliver vi igennem selvrealisering til store omvandrende egoer, der gerne vil udtrykke sig selv af, og blive bekræftet.

Den ekstreme selvrealisering har en meget høj pris. Det fører til meningsløshed, ensomhed, i værste fald selvmord.

Omsorg for andre menneske, selvforglemmelse rummer frihed, når vi hjælper dem der virkelig ønsker det.

Det er svært at hjælpe ofre for selvrealisering, da de er optaget af sig selv, alt for meget vil andres omsorg blive noget de bare udnytter til egen fordel.

Selvrealisering er svær at blive fri af. – Selvrealiserende mennesker er så optaget af at forløse eget potentiale, at de taber muligheden for at være noget for andre mennesker.

De opdager ikke at de rummer større lykke og frisættelse, ved at hjælpe deres næste, end at stå alene på en scene og modtage folks hyldest.

Hvis man er ude af stand til at skamme sig, er man ikke i stand til at lytte til sin samvittighed, og hvis samvittigheden ikke bliver hørt, visner den med tiden.

 

Skyld og samvittighed

Skyld og samvittighed!

I en sekulariseret verden forsøger vi at fjerne begrebet skyld, og det betyder at samvittigheden også skal fjernes. Mange ateistiske lande som f.eks. i gamle dages Sovjetunionen, Kina og Nordkorea hvor Gud bliver afskaffet, eksisterer ingen skyld og dårlig samvittighed. Det fjerner ikke Gud; men giver problemer for dem der tror på Gud. Skylden bliver ikke fjernet i et ateistisk land. Skylden bliver flyttet, og det samme gør samvittigheden. Nu står vi til regnskab overfor staten i stedet for Gud. Når man tror på Gud i et rendyrket ateistisk land bliver man henrettet, fordi det er et brud på landets love. Skylden man da har, er ikke at have syndet mod Gud; men nu har man forbrudt sig mod staten, og som følge af det bør man have dårlig samvittighed.

Der er psykologer som behandler deres patienter ved at fortælle dem at de overhovedet ikke er skyldige i noget som helst. Andre psykologer har dog en anden vinkel, og konstaterer det fakta, at der findes skyld og dårlig samvittighed hos et menneske som kun Gud kan gøre noget ved.

Skyldfølelse er en sund og naturlig følelsesmæssig reaktion, der passer til din handling. Skyld eller dårlig samvittighed er en ubehagelig følelse at mærke. Her findes der ingen barmhjertighed. Den bider og gnaver i os hele tiden og under os ingen ro. Vi prøver at bearbejde det og komme overens med os selv og det som vi har gjort os skyldige i.

Selvransagelse er ydmygende især når det handler om skyld; men det er et sundhedstegn psykologisk. Når vi mærker skyld, er vi også i stand til at tage skylden på os. Vi tåler at se os selv i øjnene også selvom vi bærer på en skyldfølelse. Vi bliver nødt til at kunne rumme vore følelser også de svære og plagende.

Vi bliver nødt til at mærke skylden og erkende at vi er skyldige. Det er det der skal til for ikke at gøre samme fejl igen og igen. Vi har dog altid vores forsvarsmekanismer som prøver at undskylde. De prøver alt de kan og påvirke tankerne, så vi slipper den ydmygelse det er at erkende og vedgå. Skyldfølelsen vender dog altid tilbage. Man bliver nødt til stå ved sig selv på godt og ondt, tage ansvar for faktiske handlinger. Forsvarsmekanismer dulmer og mildner smerterne og ubehaget i os for en tid; men kun for at vende tilbage ofte med ekstra stor styrke. Dårlig samvittighed og skyldfølelse er indre smerte. En sådan smerte kan mærkes. Hvordan får jeg den ubehagelige følelse væk? Kan jeg give andre skylden? Måske kan jeg dulme det med nogle stimulanser? Nej desværre viser det sig at kapitulation er det eneste der kan ændre situationen. Det hjælper ikke at være destruktiv overfor sig selv. Vi må få gjort op uanset hvilke konsekvenser det giver.

Der findes noget der hedder tilgivelse. Det er noget af det mest vidunderlige som findes; men det er ikke altid så let at få tilgivelse fra mennesker som vi har forbrudt os imod. Derimod viser erfaringen at Gud vil tilgive os. Gud gav sin enbårne Søn Jesus som en gave til os. Han blev menneske og døde på et kors for vores synders skyld. Han tog det som giver os skyldfølelse, nemlig synden i os med sig op på korset. Vi kan bede Jesus om at tilgive os synden vi har gjort. Skyldfølelse er en byrde. Jesus befrier os fra syndens byrde, når vi kommer til Ham, og det bliver da så let når byrden falder af.

 Det er også godt for os mennesker at tilgive både sig selv og andre. Det er måden at kommer videre på. Når du tilgiver andre deres skyld sætter du både dig selv og andre i frihed.