Sprog er ikke bare et kommunikationsværktøj. Det er også en bopæl eller et opholdssted. Et sted man kan tage sin sko af, hænge jakken fra sig. Bogstaveligt talt, at få lukket døren ordentlig.
Vi får tilbage vort sprog, gennem sproget hos og med andre.
Det betyder at nogen har været der på vores vegne og styrtdykket efter ordene.
Der findes kraft også i det forsigtige. Vi må stole på ordenes holdbarhed.
Vi siger ofte, at ord ikke har nogen betydning. Det er bare ord.
Ord kan bygge op og skabe håb. Ord kan også skabe uro, skade selvværdet og lave dybe sår i sjælen.
Livet er sart og uforudsigelig. Livet er også en gave og ubeskriveligt smukt.
Livet er mere end jordelivets begrænsninger. Livet er også evigheden.
Ord bærer og skaber nøjagtig det samme, som det gjorde da vores vidunderlige verden sprang ud. Det var et ord ud af Guds mund.
Ordenes tavshed giver dem tyngde, og betydning, som let kan gå tabt midt i alt det hele.
Et budskab bliver ikke mindre skarpt og tydeligt selvom man visker.
Man tager ikke skade af det som tænder og gløder.
Råb har med afstand at gøre. Viskninger udtrykker og skaber nærhed.
Jesus havde en samtale med Nikodemus midt om natten; medens alle andre sov.
Viskninger er kærlighedens og hemmelighedens sprog. – Troen hører også hjemme der.
Langt borte fra hede debatter og diskussioner vokser samtalen om troen. Det er også tilfældet i vort samfund i dag.
Skal vi høre hinanden, skal vi komme hinanden rigtigt nær. Ganske almindelige ord kan flytte bjerge.
Man kan ikke vende tilbage til barndommens miljø eller til sin hjemegn; men man kan gøre en rejse tlbage.
Det væsentlige er sammenhænget. Man vokser hele tiden og forældes på samme tid.
At rejse kan være vejen til vækst; men at blive hvor man er, kan også være vejen til vækst. – Der er ikke noget der for så vidt er hverken værre eller bedre.
Der findes ingen vej tilbage til det som var; men man bærer det altsammen med sig, og på grund af det findes årsagen til at det er der.
Barnetroen udvikles til en for alle faser i livet.
Tænk dig tanken: Trives bedst i halvskyggen. Set men ikke udsat. Mulighed at iagttage; men ikke udleveret til de fummelfingrede.
Vi er mange der føler os hjemme der i halvskyggen. Vi trives i vrimlen; men vi behøver også vores egen lille ø. En plads hvor man af og til kan søge hen.
Det kaldes et hjem. Vi forsøger ikke at beskytte eller isolere os fra verden; men vi henter kraft til at være en del af den.
Vi siger som de fleste, at lykke er noget der indfinder sig i små glimt af og til gennem et liv. Det er ligesom et lysglimt fra solen ind igennem stuevinduet.
Vi kan faktisk finde lykken gennem relationer.
Relationer bygger og bliver holdbare i en verden fuld af svigt og bedrag.
Relationer kan bygges stærke; men vi må indstille os på at være ægte og sande. – Begynder vi at manipulere og bruge smarte metoder fordi vi selv vil opnå et eller andet ved at snyde andre midt i det hele; i stedet for at bygge videre på de skabte relationer ødelægger vi det hele.
Det der ødelægger relationerer er bagholdsangreb, egne interesser i førersædet. Har du en vision eller en idé byg det sammen med dine relationer.
Relationer bygges ikke på et one mans show; men på et fællesskab.
Relationer kræver kommunikation og følelsen af samhørighed.
En fest med gode relationer, er en god fest. – En fest der man ved at nogen har en udspekuleret plan til fordel for personen selv, kan let blive en dårlig fest.
Relation er noget af det sværeste at bygge op. Det er lettere at ødelægge og mange lever på andres indsats.
Der ligger en lykke i at det er muligt at holde sammen på et fællesskab.
Ofte kan sindsstemningen stå på: AFVENTENDE.
Vi står da med det ene ben i fællesskabet og det andet på vej ind i noget nyt.
Det er givende og oplevelsesrigt at rejse. Det giver nye indtryk og kan bygge op nye relationer.
Vi kan også på en rejse, finde de gamle relationer og samle det op igen og bygge videre.
Når vi vil hvile og bare være til er det bedste sted ”hjemmet” Det er der jeg bor. I et hjem bør der findes hvile og tryghed for alle parter. Det giver mulighed, for at lade op. Vi skal ikke hele tiden være på. Vi skal ikke hele tiden kæmpe. Hvilen i hjemmet giver styrke til en ny omgang eller styrke til en videre rejse.
Et menneske i mange tilfælde består af to dele. En stærk udlængsel, og på den anden side, eller på samme tid, til afveksling tryghed, ro og hvile i hjemmet.
Naturen medvirker også til hvile.
De fleste hjem består af en familie. Her lyder ordet sammenhold som en stor udfordring.
Nogle mennesker har et lyst sind, andre lever mer melankolske. – Det lyse sind, vågner glad hver morgen til en ny dag. – Livet er ikke altid let. Det erfarer vi. Der kommer let noget der udfordrer og skal bearbejdes.
Et menneske er til forskel fra dyrene i stand til at bygge noget op, men det er også i stand til at ødelægge både sig selv og sine omgivelser.
Det negative har let ved at få indflydelse, fordi vi sover på laurbærene. Når vi hviler på laurbærene har vi gjort slut på den videre fremdrift. Vi falder sammen i vaner og faste rammer. Det er let at blive irriteret og negativ; når nogen taler om gode oplevelser. Det er ikke tilladt i jantelovslandet som de fleste af os lever i.
Vi bør sammen beslutte at vandre ud af jantelovsland og bygge noget sammen, som er holdbart. – Vi må begynde at indse, at det ikke er muligt at bygge alene. Jeg behøver de andre. Det er logisk tankegang for håndværkere. De udgør et team af samarbejde. De har accepteret allerede i deres læretid, at de andre håndværkere også gør en forskel.
Selvfølgelig gør vi fejl. Ingen kan bygge eller leve sit liv uden at gøre fejl. Vi går i Guds skole hele livet. – Er du i dårligt humør, påvirkes hele stemningen i hjemmet. Vi kan hjælpe hinanden op af den destruktive tilstand i de fleste tilfælde. Dårlig stemning i for lang tid bryder ned det gode i relationer. Bliver det ikke bearbejdet skaber det dårligt miljø og relationer opløses. Det er den barske virkelighed.
Ind imellem skal der være tid til at koble af, og ind imellem skal der bruges tid på at pleje relationer.
Den største lykke er at nyde hinandens selskab i fred og fordragelighed. Vi vil bare være sammen i en helhed af enhed. Det skaber samhørighedsfølelse. Håber det bedste for alle de andre jeg lever sammen med.
Det er svært at opnå! Derfor hedder det: Lykke er som et lysglimt fra solen ind gennem stuevinduet.
Pludselig medens alt er fryd og gammen sker der noget, som er ved at vælte det hele. Den skønne lykke. Det er svært at være forberedt, da det altid kommer som et lyn fra en klar himmel. – Nogen dør – en ulykke der helt uventet sker – splid og uenighed, ja når det værste sker endog krig.
Det er ligesom da vi skal til at samle tingene op igen. – Nu skal vi igang med at tale sammen for at måske lykkes. Det hedder kommunikation. Det er svært med alle de private interesser, meninger o.a. der findes hos os alle sammen. Må Gud hjælpe os.
Nogen gange i livet bliver vi sendt til tælling. Det kan være at vi får brug for hjælp; selvom det for et selvstændigt menneske er forfærdelig krænkende og ydmygende,
Hvad om jeg pludselig besvimer i toget? Heldigvis findes der en togfører som henter en anden billetkontrollør. Han finder en læge i toget, som kommer til undsætning og ringer efter en ambulance. Her møder du nogen som yder færstehjælp. Sidste led i forløbet blive sygehuset. Her møder du læger og sygeplejerske. Det sker ret ofte at du bliver reddet.
Jo, helt sikkert. Vi behøver hinanden.
Det bedste i livet er at leve sammen med andre. Udrette noget sammen med andre. Det vi ikke må glemme er det vigtigste punkt for livet: Relationen til Gud. Hvordan kan vi tro, uden at bygge en relation til Gud.
Vi har også nogen i livet vi ser op til og kan lære noget af. Har vi ikke det, er der store fare og usikkerhed foran dig.
I Bibelen står der at vi alle er født syndere. Det er en kendsgerning vi må forholde os til. Det behøver ikke at være livsfjensk. I ordet synder ligger der noget befriende. Det er ikke svært at erkende at jeg gør fejl. Jeg vil gøre det som er godt; men lykkes ikke altid. Jeg er et menneske og jeg indser at jeg behøver mine venner; ligeså meget som de behøver mig.
Jeg ved ingenting om min fremtid. Jeg lever bare her og nu. – Jeg kan planlægge for fremtiden; men ved ikke hvor meget jeg når.
Derfor er det bedst at bygge sammen med andre. De fortsætter når jeg ikke mere er med.
Jeg flytter jo som et Guds barn, frelst af nåde til himlen en dag.
Da har jeg nået til jordelivets ende. Det var så det. Håber at jeg efterlader noget de andre kan bygge videre på.
Her taler vi igen om lykken og relationer at se tilbage på.
Vi ses i himlen. Gud har jo en bolig til sine børn. Derfor er spørgsmålet: Har du givet dit liv til Jesus? – Er du frelst?
Da har vi bestemt ingenting at frygte når det gælder fremtiden. Himlen venter.
Bibelen siger, at der er gjort en plads klar til os.
Lederne opfordres til at kommunikere med deres følgere!
Det er mere almindeligt end man tror at ledere er magtmennesker i en sådan grad at det ødelægger den gode stemning, og trygheden for dem de har i deres følge.
Er det på en arbejdsplads er det ubehageligt; men det forekommer også i kirker endog til og med i frikirker; måske endda mere almindelig i frikirker end i andre kirkesammenhæng.
Det er et vigtigt emne som har noget med trivsel og miljø at gøre. Ledere arbejder med mennesker, og har et særligt ansvar for god trivsel. Det gør sig gældende både i samfundet og i kirkemiljøet. Trivsel og udvikling er vigtigt for de mennesker som er med i følget.
Mange mennesker igennem historien, har gjort sig mange negative oplevelser, når det gælder ledere. Det er både historien langt væk i fortiden; men der findes også historier i nyere tid.
Jeg har selv været udsat og oplevet problematikken med ledere. Jeg har også talt med andre som har været udsat. Det er ikke alle der formår at bearbejde sådanne negative oplevelser. Det er ikke fysisk vold; men faktisk kan det værre lige så alvorligt og smertefuldt; selvom det er af psykisk eller åndelig art. Det ødelægger en masse for de mennesker der bliver udsatte.
Problemet med magtmennesker er, at der ikke behøver at være mange af dem. En er nok, og kan forvolde stor skade. Et eneste magtmenneske i en menighed er nok til at nogen forlader kirken. Dem der konfronteres med sådant er måske stærke individer; men de gider ikke være i kløerne på en sådan person. Samarbejde og kommunikation er at foretrække, også når resultater skal opnås. Magtmennesker ved ikke altid at de er et problem; men når der kommer splittelser er det dem som er årsagen; men de andre får skylden. Det er svært at forsøge at redde en splittelse, for det opdages næsten altid først når det er for sent. Magtmennesker findes overalt i alt slags lederskab. Er det i kirken er det rådden frugt som efterlades, og det på grund af dårlig ledelse. Det er ikke følgernes skyld; men de bliver taberne i hele forløbet, og også er der nogle som skades for livet. Magtmennesker lever ofte på en illusion om at være de bedste ledere. Magtmennesker belønner dem som berømmer dem; men den som mener noget andet end magtmennesket risikerer få ubehagelige oplevelser med i deres livserfaring, og de betragtes som modstandere. En modstander bliver af et magtmenneske tromlet ned, og er det muligt bliver modstanderen tværet ud og fjernet fra al indflydelse. De fleste i følget tør ikke tage kampen op og de betragtes som trofaste.
Magtmennesket vil ikke samarbejde, og ønsker ikke andre op på sit niveau. Når en modstander skal bekæmpes handler det om at ødelægge personens rygte eller også ødelægge selvtilliden.
I de fleste tilfælde når nogen vover at tale om det i følget bliver der næsten altid sagt: Det må du da helt have misforstået. Magtmennesker er jo smarte og veltalende. Modstanderen for sjældent nogens sympati. Derfor er det de færreste som tager tyren ved hornene.
Hvad kan vi gøre for at forhindre dette? Det er nødvendigt at lytte til de personer der betror sig til dig om et sådant problem. Lad værre med at lade magtmennesket besnære dig. Lyt til modstanderen.
Vi taler meget i kirken om at bære gode frugter. Se da på frugten. Spørg gerne dem der er følgerne hvordan de har det, så må man jo bare håbe at de tør sige det som det er. Det er vigtigt at alle i et lederskab fungerer, og at også følgerne har det godt.
Du som har været konfronteret med et magtmenneske eller kender en der har. Løft det frem i fællesskabet. Det skal ikke ligge i det skjulte og ulme. Det skal frem i lyset.
Det eneste der kan løse problemet er at turde bryde tavsheden. Du som er leder har du kontakt med dine følgere. Lad værre med bare at tale med andre ledere. Tag følgernes ord alvorligt. Alle har lov til at ytre sig også om det er kritik. Det kan jo være en misforståelse; men det kan også være berettiget; men årsagen er manglende kommunikation og relation. Det er ofte et længere varende problem som er blevet et mønster, og det er blevet en rådden frugt som vi må se at få ryddet af vejen.
Vi skal lære meget her i livet. Vi går i livets skole i al vores tid her på jorden. Der er noget som hedder kommunikation. Det skal vi også lære. Nogle har let for det og andre har det svært med det. – Vi har alle vores svage sider og vores stærke sider. Vi kan altid blive bedre. Uanset så skal vi leve livet på godt og ondt, og vi skal huske at vi gerne må synes om os selv. Vi lærer af vores fejl og indser at det hører med til livet. Går vi i skole, ja da lærer vi og vi undgår ikke fejl.
Ligesom vi kan lære at kommunikere bedre, på samme måde kan vi også lære at lytte bedre.
Der er nogen der har let ved at lytte; medens for andre kræver det lidt koncentration og træning. – Den der lytter lærer noget om et emne; men kan også bedre kommunikere med en anden person. – Et ordsprog siger: Vi behøver lytte mere og tale mindre. – Hvordan er det i hverdagen: Er der overhovedet nogen der lytter til dig, eller står vi bare og taler i munden på hinanden. – Når vi lytter til hinanden, kan vi kommunikere. Det får os til at føle godt. Når vi lykkes med det føler vi os værdifulde, interessante og respekterede. Vi har inkluderet os med hinanden. Det giver selvtillid.
Når vi lytter til vores børn, øger vi deres selvtillid og vi skaber samhørighed og tillid. Vi undgår at misforstå hinanden, når vi lytter. Når vi lytter til personen der forklarer dagens program, er vi bedre til at udføre dagens program.
Det kan dog konstateres at det allersværeste er at lytte. Hvad skal vi gøre for at blive bedre til at lytte?
Det er altid en begyndelse når vi indser at vi behøver at blive bedre på at lytte. Når vi bliver bevidste om hvad vi behøver at forbedre, ja da kan vi udvikle det.
Vi er opdragede til at frembringe vores egne løsninger og ideer. Det handler om hvad jeg synes. Det er min mening der gælder. Det er der sådan set ikke noget forkert i, for jeg vil jo gerne bidrage med noget. Jeg gør jo bare min modpart opmærksom på, at jeg er en ivrig deltager og vil bidrage med både viden og erfaring. Vi kan blive så ivrige at vi afbryder mens den anden taler. Nogle gange taler den ene part alt for længe, og vi synes nu må det da snart være min tur til at bidrage. Det er for det første dårlig kommunikation og ingen lytter.
Vi må lære at forstå at der findes situationer, hvor personen vi er sammen med, ikke har noget ønske om at få et svar eller samtale overhovedet; men har bare brug for en der har tid til at lytte. Uha, hvor er det svært.
Vi behøver at træne os i, koncentrere os om at lytte på hvad den anden har at sige, ved at være nærværende og nysgerrig. Når vi lytter, kan vi også bedre sætte os ind i hvad det er personen har oplevet. Det er sådan vi deler liv.
Kroppen og min attitude må gerne fortælle at jeg er med, og at jeg lytter. Er der noget jeg ikke forstår, må jeg gerne spørge ind til det. – Når vi lytter koncentreret, bliver vi nødt til at parkere vores reaktioner. Hver gang du får en impuls om at afbryde, for at du synes det er nødvendig at forklare at du mener noget andet, eller for at din oplevelse ser anderledes ud. Du vil måske gerne give et godt råd midt i det hele. Nej! Bid dig selv i tungen og slap af, vent med at tale. Det er for mange af os noget af det sværeste i livet. Vi må afse tid til at lytte, og koncentrationen kræver at vi lægger bort mobiltelefonen.
De fleste som taler bruger nok ofte alt for lang tid på at forklare, så bliver modparten træt af at lytte. Når den talende også fokuserer på at udtrykke sig på en måde så det ikke tager hele dagen, bliver det lettere at være den der lytter.
I nogle tilfælde er det fuldstændig lige meget om der gives et svar. Det er en person som har behov for at lette sit hjerte på grund af sorg eller noget der er svært. Her er det eneste rigtige bare at lytte. Nogle gange kan vi hjælpe et medmenneske med at bearbejde noget svært. Når jeg lytter, letter de mørke skyer og solskinnet vender tilbage.
Lykkes vi med at blive gode til at lytte, bliver vi opfattede som hyggelige og behagelige personligheder.
Follow
Sprog er ikke bare et kommunikationsværktøj. Det er også en bopæl eller et opholdssted. Et sted man kan tage sin sko af, hænge jakken fra sig. Bogstaveligt talt, at få lukket døren ordentlig.
