Sproget!

Klik på billedet.

Sprog er ikke bare et kommunikationsværktøj. Det er også en bopæl eller et opholdssted. Et sted man kan tage sin sko af, hænge jakken fra sig. Bogstaveligt talt, at få lukket døren ordentlig.

Vi får tilbage vort sprog, gennem sproget hos og med andre.

Det betyder at nogen har været der på vores vegne og styrtdykket efter ordene.

Der findes kraft også i det forsigtige. Vi må stole på ordenes holdbarhed.

Vi siger ofte, at ord ikke har nogen betydning. Det er bare ord.

Ord kan bygge op og skabe håb. Ord kan også skabe uro, skade selvværdet og lave dybe sår i sjælen.

Livet er sart og uforudsigelig. Livet er også en gave og ubeskriveligt smukt.

Livet er mere end jordelivets begrænsninger. Livet er også evigheden.

Ord bærer og skaber nøjagtig det samme, som det gjorde da vores vidunderlige verden sprang ud. Det var et ord ud af Guds mund.

Ordenes tavshed giver dem tyngde, og betydning, som let kan gå tabt midt i alt det hele.

Et budskab bliver ikke mindre skarpt og tydeligt selvom man visker.

Man tager ikke skade af det som tænder og gløder.

Råb har med afstand at gøre. Viskninger udtrykker og skaber nærhed.

Jesus havde en samtale med Nikodemus midt om natten; medens alle andre sov.

Viskninger er kærlighedens og hemmelighedens sprog. – Troen hører også hjemme der.

Langt borte fra hede debatter og diskussioner vokser samtalen om troen. Det er også tilfældet i vort samfund i dag.

Skal vi høre hinanden, skal vi komme hinanden rigtigt nær. Ganske almindelige ord kan flytte bjerge.

Man kan ikke vende tilbage til barndommens miljø eller til sin hjemegn; men man kan gøre en rejse tlbage.

Det væsentlige er sammenhænget. Man vokser hele tiden og forældes på samme tid.

At rejse kan være vejen til vækst; men at blive hvor man er, kan også være vejen til vækst. – Der er ikke noget der for så vidt er hverken værre eller bedre.

Der findes ingen vej tilbage til det som var; men man bærer det altsammen med sig, og på grund af det findes årsagen til at det er der.

Barnetroen udvikles til en for alle faser i livet.

Tænk dig tanken: Trives bedst i halvskyggen. Set men ikke udsat. Mulighed at iagttage; men ikke udleveret til de fummelfingrede.

Vi er mange der føler os hjemme der i halvskyggen. Vi trives i vrimlen; men vi behøver også vores egen lille ø. En plads hvor man af og til kan søge hen.

Det kaldes et hjem. Vi forsøger ikke at beskytte eller isolere os fra verden; men vi henter kraft til at være en del af den.

Klik på billedet

Aftalen

 

 

Anføreren